BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som overlæge i traumesektoren er ledig på Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2023 eller efter aftale.
Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have erhvervet overlægekompetence lægefagligt såvel som ledelsesmæssigt. Det forventes, at ansøgeren har bred klinisk erfaring i diagnostik og behandling af patienter med akut opståede skader og følger heraf. Gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og forskellige specialer vægtes højt.
Om traumesektoren
Traumesektoren ved Ortopædkirurgi i Kolding varetager al ortopædkirurgisk akutbehandling. Det vil sige, at sektoren tager sig af akutte tilstande på hele bevægeapparatet, samt avanceret frakturbehandling på hovedfunktionsniveau. I denne egenskab er sektoren ansvarlig for afvikling af afdelingens akutte operationsindsats, samt overordnet ansvarlig for at vagten afvikles fagligt korrekt med hensynstagen til rationel drift. For at dette er muligt deltager sektorens overlæger i ”traumevagten,” der er på tilkald 24/7/365. Traumevagtens opgave er at assistere bagvagten ved vanskelige operationer, samt med planlægning af det akutte operationsprogram. Herudover træder traumevagten ind som sygehusets beredskabsleder i beredskabssituationer. Traumesektoren er en stor sektor med 5 overlæger, 3 afdelingslæger og 1-2 1. reservelæger tilknyttet. Herudover har sektoren en stor uddannelsesfunktion, da afdelingens introduktionslæger og hoveduddannelseslæger i fase 1 er tilknyttet sektoren. Der modtages knapt 500 multitraumer årligt, og der kommer ca. 4000 operationskrævende akutte patienter årligt. Til dette har vi 16 akutstuer til rådighed ugentligt og råder over 41 sengepladser.
Om afdelingen
Ortopædkirurgi ligger på Sygehus Lillebælts Akutsygehus i Kolding. Ud over traumatologi er følgende fagområder repræsenteret i afdelingen: Fod-/ankelkirurgi, skulderkirurgi, håndkirurgi og sår- og amputationskirurgi. Afdelingen er generelt godt klædt på til et stor akutaktivitet. I vagten er der tilstedeværelse af for-, mellem- og bagvagt. Derudover speciallæge i FAM fra 8 – 23. En traumatolog på tilkald 24-7 og to læger der varetager stuegang i weekenden.
Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med mange igangværende projekter inden for alle sektorer.
Afdelingen har ca. 215 medarbejdere heraf 16 overlæger, 13 afdelingslæger – i alt ca. 55 læger.
Om Kolding Sygehus
Sygehus Lillebælt er en sygehusenhed med tre matrikler: Akutsygehuset i Kolding, Kræft- og specialistsygehus i Vejle og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. I Kolding er der både akutte og elektive patienter.
Beskrivelse af ledelsesopgaven
Overlægen skal indgå som kyndig specialist i traumesektoren, og skal som overlæge indgå i afdelingens ledergruppe som synlig medleder, og herigennem bidrage til at afdelingen bliver et godt være- og lærested for alle. Desuden skal overlægen besidde ledelsesmæssige kompetencer, til at kunne fungere som traumevagt på afdelingen, der også omfatter funktionen som Sygehus Lillebælts beredskabsleder i beredskabssituationer. Stillingens tilknyttede ledelsesområde er enten skadestuen eller beredskabsansvar. I skadestueopgaven skal overlægen indgå i et ledelsesteam sammen med skadestuens oversygeplejerske med henblik på at fremme fagligheden og rationel drift af skadestuen. Som beredskabsansvarlig er overlægen ansvarlig for at traumesektorens overlæger løbende bliver relevant uddannet i beredskabslederrollen, samt sikre at afdelingens øvrige læger modtager lokal uddannelse i traumemodtagelse og traumeledelse. Dette i samarbejde med anæstesiafdelingen og akutafdelingen.
Afdelingens forventninger til overlæger
Det forventes, at du er en rollemodel i afdelingen som yngre kolleger kan spejle sig i. Det forventes, du tager medansvar for at fremme trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø i hele afdelingen. Vi forventer, du er medansvarlig for afdelingens ressourceforbrug, således at afdelingens samlede økonomiske ramme holdes. Desuden skal du som overlæge have lyst til at arbejde for afdelingens mål, strategier, og for at afdelingens kvalitetskrav opfyldes. Overordnet er man som overlæge medansvarlig for at Sygehus Lillebælts vision, mission og strategier udføres.
Øvrigt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge for traumesektoren Peter Andersen, peter.ivan.andersen@rsyd.dk, 76360214 eller cheflæge Anders Jordy: anders.jordy@rsyd.dk eller 28903684
Ansøgningen
Søg stillingen via linket senest den 25. oktober. Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen og skal ledsages af et curriculum vitae samt eventuelt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Desuden skal skema til lægefaglig bedømmelse af de 7 lægeroller udfyldes og vedhæftes. Følg link: https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/karriere-og-uddannelse/laegefaglig-bedommelse-af-overlaeger/bedommelse-af-overlaeger-ved-ansaettelse
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Ansættelsessamtaler er planlagt til den 30. oktober.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926935