Pædagog søges til engageret botilbud i Kolding kommune med fokus på selvbestemmelse og trivsel

dato

Har du lyst til og mod på faglige udfordringer? Ønsker du at arbejde på en attraktiv arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor borgeren er i centrum? Trives du med forskelligartede opgaver, hvor dine pædagogiske kompetencer kan komme i spil i et tværfagligt miljø? Så er det lige dig vi søger!

 

Vi søger en pædagog, der med engagement og faglig stolthed vil indgå i vores organisation som en vigtig medspiller og samarbejdspartner.
 

Om jobbet
Hos os får du en hverdag i et spændende og aktivt botilbud, hvor din indsats, engagement og faglighed vil gøre en forskel for de borgere der bor på stedet. Du vil sammen med dine kollegaer støtter og vejlede borgerne i deres forskellige udfordringer.
Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem med de udfordringer og opgaver der er der. Borgerne har mange individuelle behov, men de fleste har behov for støtte til personlig pleje, praktiske opgaver og medicin. Du skal derfor kunne arbejde med mennesker helt inde i det intime rum og samtidig sætte din faglighed i spil. Vi har en respektfuld og inkluderende tilgang til pleje og støtte, hvor vi prioriterer den enkeltes selvbestemmelse og trivsel.

Vi arbejder med mestring og selvbestemmelse, og sikrer at borgerens hverdag er tilrettelagt og forudsigelig med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Vi prioriterer at udvikle borgernes deltagelse med respekt for etikken i arbejdet med borgeren og sammen tilrettelægger vi gode rammer for indlæring af nye færdigheder ud fra voksenudredningsmetoden (VUM). For os er det naturligt at arbejde med mål og delmål samt dokumentere relevant.

Om os

Center for Botilbud er en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune. Vores målgruppe er voksne med moderat til svær udviklingshæmning, som kan komme til udtryk gennem nedsat kognition og/eller fysisk handicap.
Geografisk er vi placeret på to matrikler i Kolding kommune, og der bor tilsammen 72 borgere. På Rytterskolevej bor 32 borgere med betydelig varigt nedsat funktionsevne, fordelt på fire afdelinger. På Centervej bor der 40 borgere fordelt på 7 afdelinger.

Rytterskolevej og Centervej har et tæt samarbejde på tværs af matriklerne. Vores fokus er at give/yde borgerne ressourcefokuseret støtte til det levede liv.

Vi arbejder med fokus på vores fælles kerneopgave:


"Vi lykkes sammen i Center for Botilbud, når beboerne oplever tryghed og trivsel, samt at vi gennem en ressourcefokuseret tilgang er med til at skabe rammerne for et meningsfuldt liv."

 

Derudover arbejder vi ud fra visionen "Borgerens centrum" og herunder strategien "Selvværd og Sammenhæng".


Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etik og arbejder målrettet på at skabe trivsel og livskvalitet for borgerne.
 

Vi tilbyder dig

Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde, fordi det kan borgerne mærke!

Derfor får du:

  • En grundig introduktion, hvor du er på følvagter med kollegaer, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med udviklingshæmning.
  • En arbejdsplads med plads til at være ny
  • Løbende opfølgningssamtaler med ledelsen.
  • Et spændende job med god mulighed for faglig- og personligudvikling.
  • Kompetente og engagerede kollegaer og en organisation i udvikling
  • Omsorgsfulde kollegaer og ledelse med masser af humor

 Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på 30-37 timer i ugen. Der er skiftende arbejdstid (dag/aften), samt arbejde hver 2-3 weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
 

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning så vi har en senest d. 25. maj 2025, kl. 23.59.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, og stillingsopslaget vil blive fjernet, når stillingen er besat.
 

 Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ane Harbæk Kristiansen (Centervej) tlf.: 2034 1227 eller på mail: anehk@kolding.dk, eller afdelingsleder Marie-Louise Boye Droob (Rytterskolevej) tlf.: 2147 6204 eller mail: menge@kolding.dk

Du kan også finde informationer på linket Centervej og Rytterskolevej .

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".


Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=45d6a81b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Centervej - Center for botilbud, Centervej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/30b9b76d-8dd9-48d6-aebe-a0dafa3b72ae

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Kolding

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.