Pædagog søges til fast aftenvagt hos SocialNetværkets børn- og ungehjem i et trygt og omsorgsfuldt miljø

dato

Pædagog i fast aftenvagt – gør en forskel på SocialNetværs Børn og Unge hjem.

Brænder du for at arbejde med børn og unge – og møde dem med respekt, nærvær og et menneskesyn, hvor barnet altid er mere end sine udfordringer?

Hos SocialNetværket søger vi engagerede medarbejdere til faste aftenvagtsstillinger på vores børn- og ungehjem.

Om os

SocialNetværket er en socialfaglig virksomhed, der leverer målrettede pædagogiske indsatser til børn og unge i udsatte positioner.
I SocialNetværket arbejder vi ud fra et humanistisk menneske- og børnesyn, hvor hvert barn mødes som et unikt og værdifuldt menneske – ikke som et problem, der skal løses.

Vi tror på, at børn altid gør det bedste, de kan, ud fra de livsvilkår de har haft. Derfor tager vores arbejde udgangspunkt i barnets perspektiv, relationen og i et tæt samarbejde omkring barnets udvikling.

Vores pædagogiske tilgang

Hos os er relationer, fællesskab og tryghed helt centrale. Vi skaber rammer, hvor børnene oplever forudsigelighed gennem genkendelige rutiner, struktur og en meningsfuld hverdag.

Vi arbejder miljøterapeutisk og bruger hverdagens aktiviteter – som måltider, praktiske gøremål, fritidsaktiviteter og samvær – som pædagogiske redskaber. Hverdagen leves sammen med børnene, og de står aldrig alene.

Vores faglige arbejde er inspireret af udviklingspsykologi og tilknytningsteori, som hjælper os med at forstå barnets adfærd og støtte barnet i at udvikle bæredygtige mestringsstrategier. Vi ser barnets særligheder som både styrker og sårbarheder og arbejder bevidst på at skabe nye, positive fortællinger om barnets ressourcer.

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant socialfaglig baggrund, fx pædagog, og gerne med erfaring inden for området

  • Har lyst til at arbejde relationelt med børn og unge i udsatte positioner

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Trives i en struktureret hverdag med rutiner og tydelige rammer

  • Bidrager til et trygt, stabilt og omsorgsfuldt miljø – både for børn og kolleger

Vi tilbyder:

  • Fast aftenvagtsstilling

  • En arbejdsplads med stærke værdier og høj faglighed

  • Tæt kollegialt fællesskab og løbende faglig sparring

  • En hverdag, hvor relationer, kultur og faglighed går hånd i hånd

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til gi@socialnetvaerket.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Gitte Nicolaisen
📞 22 22 30 70

Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

SocialNetværket ApS, Olaf Ryes Gade, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e855a419-04b7-42ad-bb3a-7027bcea1c1f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet