Pædagog til "Det lille i det store", Kildemosen (børnehave)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Har du lyst til nye udfordringer i et børnehaveteam, hvor høj faglighed, samarbejde og ambitioner om det bedste børneliv går hånd i hånd? Så har vi stillingen i Kildemosen.

Kildemosen er en integreret institution med 96 vuggestuebørn, 160 børnehavebørn og 10 gæstehusbørn, som bor i nye lokaler, som vi flyttede ind i januar 2020.

Vores kendetegn er "Det lille i det store".

Det "lille" ses på, at institutionen er inddelt i fire klynger i fire selvstændige huse, som hver især rummer 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Så forældre skal kun forholde sig til én klynge fra de går ind ad døren med deres lille vuggestuebarn på armen, til børnene går ud med skoletaske på ryggen på vej i skole. Børn og forældre oplever klyngen, som den lille institution med tæt kontakt og nærvær fra personalet og ledelse tæt på.

Det "store" opleves især af personalet, som har god mulighed for at finde kollegaer at sparre med og have fælles faglige drøftelser med. Det giver os mulighed for at lave fælles kompetenceudvikling i eget hus og vi har læreplansteams på tværs af huset.

Vi har det seneste år arbejdet intensivt med KIDS som et redskab til sikring og udvikling af kvalitet i hverdagen. Vi arbejder desuden med udgangspunkt i GROW tilgangen.

Vi arbejder ud fra følgende barnesyn:

  • Barndommen har en værdi i sig selv
  • Barnet er unikt, kompetent og gør altid sit bedste
  • Barnet er socialt orienteret, søger fællesskaber og er grundlæggende eksperimenterende

Dig som kollega

Du er en engageret pædagog, der brænder for at arbejde nærværende, relationelt og med høj faglighed i det pædagogiske arbejde i et af vores børnehaveteams. Du vil, i samarbejde med dine kollegaer, skabe et godt børneliv, hvor de gode relationer er udgangspunkt for alles deltagelse i fællesskabet og et udviklende børnemiljø.

Legen er hos os indgangen til læring i hverdagen og vi forestiller os, at du har lyst til både at deltage aktivt og på sidelinien.  

Du har et positivt livssyn og det opleves i dit møde med både børn, kollegaer og forældre. Du har en faglig  nysgerrighed og vil derfor gerne dialog og fælles refleksion med dine kollegaer.

Vi er som personalegruppe mangfoldig, ligesom vores børne- og forældregruppe er det. Vi vil gerne spille hinanden gode, bruge hinandens kompetencer og derfor tænker vi, du møder ind med rummelighed og en tro på, at alle gør deres bedste.

Vi synes, udvikling er spændende og har ofte mange bolde i luften, så her får du et fagligt miljø, hvor dit overblik og evne til struktur er med til at skabe den bedst mulige ramme i en travl hverdag.

Sidst, men ikke mindst, så venter 40 glade børn og 5 dygtige kollegaer på en, som er med på sjov og hvor humor er en del af hverdagen.

 

Stillingen er på 34-37 timer/uge og med start september eller oktober.

Ansøgningsfrist 13. august. Vi holder samtaler uge 34

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Vibeke Mortensen 23315349 eller Helle Oldenborg 51163163 i uge 27 og 31.

 

Læs gerne mere på vores hjemmeside: 

Daginstitution Kildemosen (aula.dk)

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=11887b98)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Kildemosen, Lykkegårdsvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=11887b98&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862929

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet