Brænder du for socialfagligt arbejde, hvor børn og unge er det centrale og børnesynet er; ”børn gør det godt, hvis de kan” ? Så læs videre.
SocialNetværket søger pædagogiske medarbejdere – både til faste stillinger og som faste timelønnede afløsere – til vores Solisttilbud og Børne- & Ungehjem.
Om SocialNetværket
SocialNetværket er en socialfaglig virksomhed, der leverer målrettede pædagogiske indsatser til børn, unge og voksne i udsatte positioner.
Vi arbejder ud fra et humanistisk menneske- og børnesyn, hvor hvert menneske mødes som et unikt og værdifuldt individ.
Vi søger medarbejdere til to af vores afdelinger:
Børne- & Ungehjem
Her arbejder vi med børn og unge ud fra struktur- og rutinepædagogik der skaber forudsigelighed og stilladsering for den enkelte.
SocialNetværket Solisttilbud
Her arbejder vi individuelt med det enkelte barn eller den unge i faste rammer, hvor der er særligt fokus på udvikling og stabilitet.
Vores pædagogiske tilgang
Vi er inspireret af udviklingspsykologien og tilknytningsteorien, som hjælper os med at forstå barnets adfærd og støtte barnet i at udvikle nye mestringsstrategier.
Vi søger dig, der
• Har en relevant socialfaglig baggrund, fx pædagog, socialrådgiver, psykoterapeut eller pædagogisk-assistent
• Gerne har erfaring med børn og unge i udsatte positioner
• Kan arbejde loyalt og fagligt
• Trives i en struktureret hverdag med tydelige rammer
• Har lyst til at være en del af en personalegruppe, hvor vi løfter i flok
Det vigtigste for os er, at du har lyst og mod til at gøre en forskel og kan møde mennesker med respekt, faglighed og engagement.
Vi tilbyder
• Faste stillinger på 30–37 timer samt faste timelønnede afløsere
• Fleksible arbejdstider med lange dagvagter, aften og døgnvagter
• Arbejder 4 weekender på 8 uger
• En arbejdsplads med stærke værdier og høj faglighed
• Tæt kollegialt fællesskab og løbende faglig sparring
Vil du være en del af SocialNetværket?
Praktisk:
Gyldigt kørekort (kategori B) er påkrævet.
Fremvisning af ren børne- og straffeattest er en forudsætning for ansættelse.
Send din ansøgning og CV til
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
SocialNetværket ApS, Olaf Ryes Gade, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b055a117-257a-4d74-8f7d-f1173b4a0f15