Som led i udvidelsen af E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding skal broer og tunneller langs strækningen udvides for at skabe plads til flere spor. Dette medfører, at flere kommunale veje i området bliver spærret i kortere eller længere perioder.
Arbejdet ved tunnelen for Petersmindevej begynder den 31. maj. Her vil tunnelen i første omgang være spærret i to måneder frem til 31. juli 2026. Spærringen er godkendt af Kolding Kommune, og Vejdirektoratet forsøger at minimere generne for trafikanterne ved at planlægge omkørselsruter, men der må påregnes længere rejsetid.
Mens Petersmindevej er lukket under motorvejen, bliver der omkørsel for bilister via Nørreskovgårdsvej, rundkørslen ved Fynsvej og Højvangen. Der bliver skiltet tydeligt med spærringsperioden samt den anbefalede rute til omkørsel. Cyklister og gående kan fortsat passere gennem tunnelen i perioden.
Det er ikke muligt at arbejde på begge sider af tunnelen samtidigt, og derfor vil adgangen under motorvejen blive lukket igen på et senere tidspunkt. Nærmere information om dette udsendes forud for den næste spærring.
Læs mere om udbygningen af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 her.
https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/petersmindevej-spaerres-under-motorvejen-ved-kolding