Prøvesagkyndige søges til at styrke færdselssikkerheden i Syd- og Sønderjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos Færdselsstyrelsen er vi på udkig efter nye prøvesagkyndige til Syd- og Sønderjylland, der vil være med til at bidrage til færdselssikkerheden.

Om stillingen
Du får en vigtig rolle i varetagelsen af vores kerneopgave, som er afholdelse af teoretiske- og praktiske køreprøver. Som prøvesagkyndige får du en spændende hverdag, hvor din vigtigste opgave er at skabe et trygt rum for eleverne og sikre kvaliteten i vores arbejde.

Vi har brug for dig, som kan sætte rammerne for de gode prøver, uanset om eleven går der fra med en bestået prøve eller ej. Det kræver empati og rummelighed.

Sammen med dit team skal du være med til at få Færdselsstyrelsen sikkert i mål og bidrage til et godt arbejdsmiljø i teamet.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men det er helt afgørende, at du har den rette indstilling til jobbet.

Vi ser i øvrigt gerne, at du

  • er en habil bilist med et stort fokus på trafiksikkerhed
  • kan håndtere og støtte eleverne i pressede situationer
  • forstår at være i en myndighedsrolle
  • fremstår tillidsvækkende
  • bisidder en vis form for robusthed
Om uddannelsen
Såfremt du ikke allerede er uddannet prøvesagkyndig, starter din ansættelse med et 7-8 ugers uddannelsesforløb til kategori B. Du får fuld løn under uddannelsen.

Opbygning af uddannelsen er som følgende

  • 4 ugers teoretisk uddannelse i Kolding med overnatning mandag-fredag
  • 3 ugers praktisk mentor forløb i dit team
  • 1 eksamensuge
Det er en betingelse for ansættelsen, at uddannelsen gennemføres og bestås, ligesom du skal bevare førerretten under hele din ansættelse.

Formelle krav

  • Du er fyldt 23 år og har haft kørekort til kategori B i mindst 3 år
  • Du må ikke være erhvervsaktiv som kørelærer ved siden af din ansættelse som prøvesagkyndig
  • Du kan stille egen bil til rådighed til transport mellem prøvestederne
  • Du behersker dansk og engelsk på et godt kommunikativt niveau i tale.
  • Du er IT kyndig eller villigt til at sætte dig ind i det
Teamet
I Syd- og Sønderjylland består teamet af ca. 20 prøvesagkyndige fordelt på 9 lokationer, som er Esbjerg, Varde, Kolding, Ribe, Vejen, Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev. Du skal således regne med at fordele din tid mellem flere lokationer.

Løn og ansættelsesforhold
Der er ca. 2 stillinger på fuldtid til besættelse, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesstart er 1. oktober 2024.

Vi søger henholdsvis én til Kolding og én til Aabenraa.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Klaus Grillo Tiedemann. Send en sms på 24 85 63 66, så ringer han tilbage.

Ansøgning
Send ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation senest den 15. juli 2024.

I din ansøgning skal du gøre det tydeligt hvilken af de to byer du søger til.

Vi gennemfører samtalerne i uge 33.

Grundet sommerferie bliver der først indkaldt til samtale i uge 32.

Samtalerne afholdes i Kolding.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. I ansættelsesforløbet indhenter vi desuden straffeattest og referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen Kolding, Egtved Alle , 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072774

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet