To psykologer til Familiecenter-Dag, Børne-, Skole- og Familieforvaltningen, Kolding Kommune
Brænder du for behandlingsarbejde med udsatte børn og unge samt deres familier? Har du interesse i at arbejde med småbørnsfamilier og være supervisor for familiebehandlere under projektet minding the baby? Eller har du interesse i terapeutiske forløb med kvinder der har ophold på krisecenter? Vi søger lige nu to psykologer med praksisuddannelse pr. 1. september eller snarest derefter.
Opgaven i Familiecenter - Dag
Psykologgruppen er en del af Familiecenter–Dag i Kolding, som tilsammen består af 107 med forskellige fagligheder. I Familiecentret arbejder vi med udsatte børn, unge og deres familier i fra graviditet til det 25. år. Familiecenter-Dag varetager en bred vifte af forebyggende og behandlende indsatser jf. bestemmelserne i Barnets Lov - både med og uden henvisning fra Familierådgivningen. I alle foranstaltningssager arbejder vi efter kontrakter udarbejdet på det enkelte barn.
Psykologgruppen:
Vi er en psykologgruppe på seks psykologer. Vi har ugentlige teammøder med plads til sparring og koordinering samt jævnlig gruppesupervision med ekstern supervisor. Familiecenter–Dag, er en arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og opkvalificering højt. Vi er alle under uddannelse i EMDR, og du vil også blive tilbudt relevant traumeuddannelse. I gruppen vægter vi faglig kvalitet, plads til faglig forskellighed, og at vi aldrig står alene i svære opgaver. Du vil blive en del af en psykologgruppe med plads til fagligt og personligt fællesskab.
Kerneopgaver:
Terapeutisk behandling til omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge samt deres familier. Vi søger især en kollega, der har interesse i arbejdet med børn under 12 år gennem en legende og tilknytningsunderstøttende tilgang.
Korterevarende terapeutiske forløb gennem vores åben anonyme rådgivning målrettet unge i alderen 15-25 år.
Samarbejde med familierådgivningen.
Sparring og supervision til forældre og andre fagpersoner omkring barnet eller den unge.
Statusudtalelser og henvisninger til relevante samarbejdspartnere.
Udfærdigelse af børnepsykologiske undersøgelser under bestilling af myndighedsrådgivere fra Familierådgivningen.
Derudover søger vi aktuelt kolleger, der eventuelt kunne have interesse i en af følgende opgaver:
Behandlings- og supervisoropgave i Familiehus Kolding 16 t/ugl. Opgaven består af terapeutiske forløb med småbørnsforældre samt supervisionsopgave i projektet Minding The Baby. Kursus i MTB tilbydes.
Terapeutiske samtaler med kvinder, der har ophold på Kolding Krisecenter jf. servicelovens § 109, som giver kvinderne ret til 10 samtaler med psykolog. Der er tale om 2-5 ugentlige samtaler, som varetages.
Vi søger en kollega, der:
Har praksisuddannelse
Har erfaring eller interesse i terapeutisk arbejde med børn og unge
Der trives med opgaver af høj kompleksitet og tyngde
Kan arbejde selvstændigt og samarbejde både internt og eksternt
Har god formidlingsevne og relationskompetence
Har lyst til at arbejde med FIT og kontinuerlig faglig udvikling
Har kørekort.
Vil du vide mere?
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Straffe- og børneattest indhentes efter gældende lovgivning.
Du er velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Lars Mose Nielsen, tlf. 20 49 10 58 mail: larsn@kolding.dk
Ansøgning:
Send din ansøgning og cv via ”Søg stillingen”.
Ansøgningsfrist: fredag d. 18. juni 2026
Samtaler: tirsdag d. 23. juni 2026.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familiecenter Dag, Nørregade, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2ae722d9-d0ff-4e3e-bbf1-ab957222c743