Psykomotorisk terapeut til fødselsområdet, Kolding Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger pr. 1 december 2023 en uddannet psykomotorisk terapeut med speciale inden for fødsels- og familieforberedelse samt jordemødres arbejdsmiljø. Stillingen indeholder både patientrettede og personalerettede indsatser. I forhold til patienter er det eksempelvis fødselsforberedende undervisning i grupper for bl.a. kvinder med fødselsangst eller tidligere traumatiske forløb. Eller tilbud om undervisning med fokus på søvn og afspænding til gravide og deres partner, med henblik på at øge den generelle trivsel under graviditet og barselsperioden.

I forhold til personalet vil der være et løbende arbejde inden for jordemødres arbejdsmiljø, hvor arbejdsstillinger og trivsel sikres i tæt samarbejde med vores arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse. Et arbejde, hvor du som psykomotorisk terapeut er med under enkelte fødselsforløb og vejleder jordemødrene i konkrete patientsituationer med potentiale for belastningsmæssige forbedringer.
I tilfælde af fysiske belastninger - eller med fokus på forebyggelse i forhold til både fysisk og mental overbelastning - kan du tilbyde individuel psykomotorisk terapi inden for dit kompetenceområde.

I en afdeling, som arbejder med høje følelsesmæssige krav, har vi besluttet at oparbejde en kultur, som understøtter både fysisk og mental trivsel i det daglige. Her vil vi gerne udfolde de kompetencer, netop du som psykomotorisk terapeut kan bidrage med.

Vi er en afdeling med en god faglig kultur for forbedring og faglig sparring inden for det enkelte forløb, men som også i en større og bredere forstand ønsker at gå forrest i at forbedre fødselsbetjeningen og personalets arbejdsmiljø. Derfor ønsker vi, at du har et særligt øje for forbedringer og innovation og kan arbejde selvstændigt med dette.

Vi er en afdeling med stort fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og forståelse for hinandens kompetencer; vi har et tæt samarbejde med både læger, sygeplejesker og sekretærer.

Vi er også en afdeling som uddanner fremtidens kolleger, og du får mulighed for at bidrage med din psykomotoriske viden via undervisning af bl.a. jordemoderstuderende.



Vi ønsker at du


  • Er uddannet psykomotorisk terapeut, gerne med erfaring fra området.
  • Er engageret, fagligt dygtig og ønsker at bidrage til at løfte en visionær del af fødselsområdet
  • Kan arbejde selvstændigt og være med til at opbygge en kultur inden for det psykomotoriske område med fokus på jordemødres arbejdsmiljø samt den fødselsforberedende del med patienterne.
  • Har lyst og kompetence til at byde ind på de udviklingsmuligheder, der er i afdelingen
  • Er en god teamspiller og kommunikator, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores (lærings)kultur
  • Er fleksibel og omstillingsparat – og god til at samarbejde på alle niveauer
  • Har humor, gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner


Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible i forhold til dine ønsker om arbejdstid.

Aflønning sker efter gældende overenskomst for psykomotorisk terapeuter



Ansøgningsfrist: 22. oktober 2023, samtaler 26. oktober 2023



Har du spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte

Vicechefjordemoder Anne Damgaard, tlf.: 76362476 / mail: anne.damgaard1@ryd.dk

Vicechefjordemoder Stine Storm, tlf.: 76362476 / mail: stine.storm@rsyd.dk

Vicechefjordemoder Louise Simsick, tlf.: 21172702/ mail: louise.oddershede.simsick@rsyd.dk

Chefjordemoder Anne Uller, tlf.: 40423062/ mail: anne.uller2@rsyd.dk



Om Afdelingen

Du kommer til at indgå i et afsnit med ca. 120 kompetente og engagerede jordemødre og servicemedarbejdere. Der er tradition for, at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag, og et både tæt og trygt tværfagligt samarbejde på tværs af personalet i afdelingen.



Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Afdelingen har ca. 260 ansatte og ca. 3.300 fødsler årligt. Vi er en robust organisation, baseret på tillid, samhørighed og høj faglighed.



Afdelingens vision er at levere kvalitet i topklasse og være en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling inden for det obstetriske og gynækologiske område.



Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.



Du kan læse om afdelingen på http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917445

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet