I torsdags var det blevet Hammel GFs tur til at besøge Sydbank Arena, hvor KIFs 2. divisionsherrer stod klar til at tage imod dem.
Selvom man måtte overvære en ganske rodet affære, så formåede KIF at hente to vigtige point efter en sejr på 30-28. KIF-træner Julie Loop glæder sig over sejren og dens vigtighed:
“Vi spiller en lidt rodet kamp, hvor vi aldrig rigtig får lange perioder med styr på spillet. Men alligevel får vi kæmpet os frem til en sejr, som var rigtig vigtig for os og der hvor vi ligger i tabellen.”
Julie Loop havde yderligere ord at sætte på sit holds vindende indsats.
“I perioder fik vi lidt styr på forsvaret, gode redninger og kunne løbe kontra. Desværre fik vi for få af disse perioder. Alt i alt fik vi bare kæmpet os igennem, på trods af et hakkende spil - men forløsende var det at få to point på kontoen,” understreger hun.
KIFs præstation udmundede sig i to point, og Julie Loop giver én spiller skylden for, at holdet kunne notere sig sejren:
“Rasmus Døssing stod en rigtig god kamp, og var skyld i at vi fik de to point på kontoen.”
Lørdag den 25. februar skal KIF møde Faaborg ØH. Kampen fløjtes i gang klokken 15:00 i Forum Faaborg.
Kampens resultat:
30-28
til
KIF
Række: 2. Division Herrer