Region Syddanmark søger tysk tilkaldetolk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med spændende arbejdsopgaver blandt fantastiske kollegaer i et multikulturelt miljø med højt til loftet, hvor høj faglighed og stor kollegial omsorg fylder hverdagen?

Kan du levere sublim service og udvise fleksibilitet til gavn for regionens patienter?

Så er du måske vores nye tysktalende tilkaldetolk.

Du skal video, -og telefontolke for vores patienter fra tolkecenteret på Kolding Sygehus. Vi tilkalder til konkrete afgrænsede tolkeopgaver, som ligger i tidsrummet kl. 8.00 til 16.00 på hverdage.



Din baggrund og kompetencer



  • Du er dygtig til mundtlig dansk og tysk.
  • Du kan læse og skrive dansk.
  • Du har gode formidlingsevner, og du har erfaring i at tolke, gerne inden for sundhedsvæsenet eller anden offentlig virksomhed, for eksempel politiet eller domstolene
  • Du er uddannet på minimum gymnasialt niveau eller tilsvarende
  • Du er ansvarsbevidst og pligtopfyldende, herunder mødestabil
  • Du er imødekommende, serviceminded og fremstår præsentabel
  • Du er psykisk robust og i stand til at håndtere svære samtaler
  • Du vægter samarbejde og kollegial sparring, og du trives i kulturelle forskelligheder på tværs af religion og nationaliteter
  • Du kan overholde sundhedsvæsenets tavshedspligt og har lyst til at arbejde i en stor innovativ organisation inden for sundhedsvæsenet


Nøgleinformationer om afdelingen

Tolkecenter Syddanmark leverer planlagte og akutte tolkeydelser til alle sygehusene i Region Syddanmark samt praktiserende – og speciallæger. Tolkningerne foregår udelukkende som video, - og telefontolkning.



Tolkecenteret består af 50 fastansatte tolke inden for en række forskellige sprog, 28 tolke med en mere løs tilknytning til centret, 1 leder, 1 souchef, 1 AC-fuldmægtig og 8 sekretærer. Tolkecenter Syddanmark er organisatorisk forankret på Kolding Sygehus som en del af Serviceafdelingen.



Sygehus Lillebælt er en attraktiv arbejdsplads, hvor patienten sættes først, og hvor vi lever efter kerneværdien ”Ordentlighed i det, vi gør og siger”. Det afspejler sig i vores omgangstone, som er uhøjtidelig og med respekt for hinandens forskelligheder.



Sygehus Lillebælt er samtidig et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være ”Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.


Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter individuel forhandling.



Der indhentes børneattest.


Ansøgning og ansøgningsfrist
Du skal sende en ansøgning samt CV elektronisk via rekrutteringssystemet, hvor du beskriver din uddannelsesbaggrund og din relevante erhvervserfaring.



Ansøgningsfristen er den 22. december 2023. Tiltrædelse efter aftale.



Sprogtest og samtaler

Du skal bestå en mundtlig test i dansk og tysk.

Vi afholder test samt samtaler i uge 2.


Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef i Tolkecenter Syddanmark Susanne Amsted på telefon 6161 4058 eller mail susanne.amsted@rsyd.dk. Du kan også kontakte funktionsleder Mikkel Rudolf på telefon 29 25 88 94 eller mail Mikkel.rudolf@rsyd.dk



Se også www.sygehuslillebaelt.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954582

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet