BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Regional IT ønsker at være compliant - vi vil have styr på vores licenser.
I en organisation med mere end 25.000 medarbejdere, er det en ambitiøs målsætning, derfor har vi brug for at styrke vores licensteam. Er du den kandidat vi leder efter?
Vi søger en struktureret og detaljeorienteret medarbejder, der har indsigt i IT og som får energi af at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Hvem er vi?
Styring og Portefølje er et funktionsområde i Regional IT med ca. 30 medarbejdere, bestående af centrale funktioner, som alle refererer til funktionschefen. IT Styring og Portefølje er en bred vifte af højspecialiserede kompetencer og fagligheder, der løser opgaver primært for IT-direktøren og ledelsen i Regional IT.
I Styring og Portefølje har vi to teams, der varetager Regional IT´s indkøbsaftaler. Det ene er vores licensteam og det andet er vores kontraktteam, som tager sig af den udbudsjuridiske proces. De to teams har et tæt samarbejde.
I licensteamet har vi etableret en baseline på alle de større softwareområde, som vi hele tiden arbejder med. Der ligger et stort stykke arbejde i optimering af licensporteføljen.
Licensteamet tager sig bl.a. af følgende opgaver:
- Rådgivning om licensregler
- Formidling af retningslinjer
- Den indholdsmæssige del af indkøbet af licenser
- Leverandørkontakt
Hvilke spændende arbejdsopgaver kan du forvente dig?
Som vores nye licens manager skal du være med til at håndtere licensforespørgsler fra kollegaerne i Regional IT, sygehusene og øvrige enheder. Det er også licens manageren, der holder styr på licenser, kontrakter mv. i licensstyringsværktøj, vedligeholder software compliance samt underlæggende processer og arbejdsgange. Derudover skal du vedligeholde og udvikle regionens softwareshop (Software Central) og vores IT Portal (ServiceNow), sikre intern fakturering til sygehusene og regionens øvrige enheder samt vedligeholdelse af leverandørportaler.
Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.
Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller i alt ca. 315 medarbejdere. Dertil kommer yderligere godt 300 it-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.
Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.
Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.
Vi har respekt for vores medarbejders faglighed. Vi lægger vægt på personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.
Regional IT er fordelt på tre lokationer i henholdsvis Kolding, Vejle og Odense. Du får primær arbejdssted i Kolding.
Yderligere informationer
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionschef Sabrina Sofie Jensen på mobil 23 35 43 03 eller specialkonsulent – Licens og Software Asset Management Anita Hansen på mobil 21 37 29 47.
Din ansøgning
Send din ansøgning senest 10. september 2023.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 12. september 2023 og anden runde den 21. september 2023.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Regional IT, Kolding, Sygehusvej 24, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226343&DepartmentId=21864&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898213