Rejsende account manager til international B2B-aftersales og kundeudvikling hos TRESU

dato

TRESU er verdensførende inden for flexografiske trykkerimaskiner og står for størstedelen af verdensmarkedet inden for tryk på liquid packaging. TRESU har over 40 års erfaring og er højt specialiserede i udvikling og produktion af fleksible, kundetilpassede løsninger af flexotrykmaskiner og hjælpeudstyr-og produkter til flexo-, digital- og offsettryk til den grafiske industri og leverer direkte til slutkunder, OEM'er og partnere.

TRESU er stolte over og brænder for at skabe værdi gennem innovative og teknologiske løsninger, som bidrager til en mere bæredygtig økonomi og fremtid.

Account Manager - Aftersales

Opsøgende salg · Kundeudvikling · Datadrevet tilgang

Vil du arbejde med internationalt B2B-salg, aftersales og kundeudvikling? Trives du med opsøgende salg, struktur og datadrevet prioritering?

Vi søger en Account Manager, der skal udvikle TRESUs eksisterende slutkunder (store fremstillingsvirksomheder) med fokus på langvarige samarbejdsaftaler af forbrugsvarer, reservedele og serviceaftaler. Du arbejder med en kendt installationsbase, hvor der er et stort potentiale for at udvide samarbejdet.


Om jobbet

Du refererer til Aftersales Manager og din vigtigste opgave bliver at identificere kunder ud fra deres potentiale, kontakte dem proaktivt, skabe relevante dialoger og booke møder, der fører til øget samhandel. Du arbejder primært via telefon, remote, mail og CRM – og bruger Power BI til at prioritere kunder og salgsindsatser, og du skal i rollen også forvente ca. 15 dages rejseaktivitet om året til udvalgte kunder.


Dine opgaver

Du får blandt andet ansvar for at:

  • Identificere kundepotentiale for mersalg af reservedele, forbrugsvarer og serviceaftaler
  • Bruge Power BI og CRM til at prioritere og følge op på salgsaktiviteter
  • Kontakte og udvikle eksisterende slutkunder i installationsbasen
  • Booke og gennemføre salgsmøder og dialoger via telefon, remote, mail mv.
  • Udarbejde tilbud, følge op og forhandle aftaler
  • Videreudvikle et tæt samarbejde med interne afdelinger med en koordineret kundeapproach
  • Sikre struktur, pipeline-styring og korrekt CRM-opdatering


Din profil

Du er opsøgende, struktureret og kommercielt stærk. Du trives med at tage initiativ, skabe kontakt og udvikle relationer på afstand. Du har erfaring med eller interesse for teknik og aftersales og forstår at omsætte kundens behov til relevante og værdiskabende løsninger.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

  • Min. 3–5 års erfaring med internationalt B2B-salg (EU)
  • Dokumenteret erfaring med opsøgende salg
  • Erfaring med remote salg via telefon, remote og mail mv.
  • Erfaring med CRM og pipeline-styring
  • Interesse for teknik, mekanik, reservedele og/eller aftersales
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Tyskkundskaber eller interesse i at lære tysk

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bruge data, gerne Power BI og med salg til eksisterende installationsbase af fremstillingsvirksomheder og markeder som Tyskland, Frankrig, Danmark eller England mv.


TRESU tilbyder

En fast stilling i en international virksomhed med arbejdssted på hovedkontoret i Kolding tæt på E20 og E45, hvor du har mulighed for hjemmearbejde.

Hos TRESU er fællesskabet i centrum og er kendetegnet ved en uformel omgangstone, hvor både fællesskabet og individet er i spil for at skabe de bedste resultater.

Sammenhold er vigtig, og derfor har de blandt andet en aktiv personaleforening. I deres personaleforening er der er en række aktive klubber, herunder motionsklubben, som er ansvarlig for at drive deres motionsrum.

TRESU har desuden en god kantine med egen personale, som også danner rammen om sociale arrangementer m.v.


Interesseret?

Lyder dette som jobbet for dig? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Du ansøger ved at bruge ”søg stillingen”-funktionen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Selectors, Bredgade 15,, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/704f6a02-c83f-456d-ba40-d662a3997976

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet