Relationel stærk assisterende faglig leder til Bertram Knudsens Have - sygeplejeuddannet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Koldings største plejehjem søger en assisterende faglig leder, der sammen med både ledergruppen og personalet kan udfordre, analysere og reflektere, sådan vi sammen kan skabe Selvværd og Sammenhæng for plejehjemmets borgere, pårørende, frivillige samt personalet.

Bertram Knudsens Have 

Bertram Knudsens Have Plejehjem, der i år kan fejrer sit 10 års jubilæum, består af 90 lejligheder på tre etager, der alle ligger med smuk udsigt til skov og golfbane i nærheden af Kolding Storcenter. Vi er privilegeret med dejlige lyse omgivelser, hvor cirka 120 medarbejdere med fagligheder som SSA, SSH, sygehjælpere, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagoger, køkkenpersonale, teknisk service, rengøring og dygtige ufaglærte arbejder ud fra vores tre nøgleværdier: hjemlighed, nærvær og fleksibilitet. 

Vi er stolte af, at vi sammen har en stor faglig og relationel viden om borgerne, hvoraf flere har brug for en kompleks pleje og særlige behov for personlig støtte og omsorg for at have en god og indholdsrig hverdag. Vi arbejder med perspektivskifte, fordi vi konstant er nysgerrige på det hele menneske og det levede liv. Vi oplever, at en given adfærd hos både borgere og deres pårørende er et udtryk for, om de trives og føler sig inkluderet. Vi har derfor mange faglige nøglepersoner på hver etage, som sikrer, at borgerne har en stemme og sørger for at trivslen er i højsæde.

Bertram Knudsens Have ledes af en velfungerende ledergruppe, som består af tre gruppeledere, en ledende økonoma og en konstitueret plejehjemsleder og snart også en assisterende faglig leder. Vores ledelse understøttes af to vagttilrettelæggere, som laver meget mere end vagtplaner og en aktivitetsgruppe. Fra den konstituerede plejehjemsleder kan du forvente feedback, og du kan hente støtte og hjælp, men du får også frihed under ansvar til at skabe de bedste rammer for trivsel for både borgere, gruppeledere og de øvrige medarbejdere. Som plejehjem har vi en høj grad af økonomisk ansvarlighed, mod til at turde udfordre vaner og rutiner samt risikovillighed til at forandre og tilpasse os til de opgaver, der skal løses.

Vi arbejder ud fra en designtænkning, når vi i samarbejde både internt og eksternt udvikler os i forhold til blandt andet visitering, kvalitet og effektivisering med udgangspunkt i visionen selvværd og sammenhæng. For os handler designtænkning om involvering og tværsamarbejde, som begge er byggesten for femtidens gode løsninger. Hvis ikke du allerede har designtænkning under huden, vil du naturligvis blive tilbudt uddannelse i designtænkning.

Assisterende faglig leder på Bertram Knudsens Have

Vi søger efter en leder, hvis hjerte banker for at udleve selvværd og sammenhæng på Bertram Knudsens Have. En leder, der brænder for det sygeplejefaglige i et relationelt perspektiv, og som kan være et fagligt fyrtårn både indad såvel som ud og i resten af organisationen, men også i forhold vores regionale samarbejdspartner og borgernes pårørende.

Vi forventer, at du har er uddannelse som sygeplejerske, da du skal lede både vores fem sygeplejersker og vores to dygtige lærings- og udviklingsvejledere, men også fordi vi har brug for dine kompetencer i forhold til at løfte faglige perspektiver. Vi forventer til gengæld ikke, at du kommer med erfaring som leder, selvom du meget gerne må. Måske har du taget en lederuddannelse, eller måske er du i gang? Det vigtigste er, at har modet til at gå ind i ledelsesrummet og sammen med os planlægge, men især udvikle og sikre implementering af en struktur, hvor vi hele tiden har blik for det faglige perspektiv. Vi er midt i at designe fremtidens plejehjem, og vi har brug for dig på vores rejse, sådan vores beboere hele tiden oplever selvværd og sammenhæng.

Du har lyst til at gå ind i ledelsen, og sammen med ledergruppen være plejehjemslederens stedfortræder. Det kan du, fordi du med en naturlig autoritet og empati, møder alle mennesker med en anerkendende og involverende tilgang. Du ser de gode løsninger og er ikke bange for at udfordre dem, der ikke giver mening for dig. Din relationelle tingang er din største trumf, når du sammen med os sætter lys på at skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor vi fortsat har en høj trivsel og stor arbejdsglæde. Du kommunikerer klart og tydeligt og du får en naturligt følgeskab i en til tider kompleks hverdag, hvor der er tydelige mål, og hvor vi sammen prioriteter vores gode resultater og give feedback på indsatsen.

Hvad kan vi tilbyde:

Vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor du i tæt sammenarbejde med plejehjemmets ledelsesteam får en afvekslende hverdag med faglig ledelse, planlægning, udvikling, koordinering, samt ikke mindst udvikling af ny velfærdsteknologi.

Sammen har vi fokus på, at Bertram Knudsens Have altid har en kultur, hvor sammensætningen af medarbejderne og deres kompetencer er i overensstemmelse med udviklingen og borgernes behov. Vi sætter stor pris på samarbejdet med borgerne, deres pårørende, de frivillige, bruger-pårørende råd, vores faste plejehjemslæge og andre både interne og eksterne samarbejdspartnere. Derfor er det også naturligt for os at prioritere den tætte kontakt, hvor der er tid og rum til at møde den enkelte og sikre, at alle får oplevelsen af at blive set, hørt og mødt.

Du bliver ansat på Seniorområdet, som er en del af Senior- Sundhed- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med en klar vision: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.

Det er en vision, som du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler, som er:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er borgerens plan/aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå borgeren i møde 
Flere oplysninger

Selvværd og Sammenhæng 

Du er velkommen til at kontakte konstitueret plejehjemsleder Kasper Hagenau Eidorff tlf. 7979 6010, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Det er vigtigt, at du som assisterende faglig leder understøtter alle vagtlag med ledelse og faglighed, og derfor skal du være indstillet på sammen med gruppelederne at planlægge og prioritere tilstedeværelse.  

Ansøgning via knappen "ansøg"

Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest mandag d. 19. juni.

Kandidater vi ønsker at se til 1. samtale vil få besked d. 20. juni.

Vi forventer at holde 1. samtale fredag d. 23. juni, hvor der vil indgår en case, og 2. samtale tirsdag d. 27. juni.

Mellem de to samtaler vil der d. 26 juni blive gennemført en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af HR. Der trækkes referencer efter nærmere aftale forud for 2. samtale.

Vi forventer, vores nye faglige leder kan tiltræde 1. august 2023.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6ffa9508)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Plejehjemmet Bertram Knudsens Have, Bertram Knudsens Vej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6ffa9508&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849896

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet