Butikschefen hos Seerup Optics i Kolding, 48-årige Thomas Rasmussen, har efter snart fem år i butikken stadig fuld fart på udviklingen.
Ikke mindst det meget benyttede FLEX medlemskab er en stor succes.
Da indehaveren af Seerup Optics, Mads Seerup, i 2010 grundlagde butikken, var det først og fremmest for at give brille- og kontaktlinsekunder en anderledes oplevelse.
De første år voksede forretningen stille og roligt, og da der i butikken i Søndergade fra 2019 blev flere lokale medarbejdere ansat, kom der for alvor skred i tingene.
Uafhængig og unik
”Mads kontaktede mig på et tidspunkt for at høre, om jeg ville være butikschef,” fortæller Thomas.
”I grunden havde jeg det meget godt, hvor jeg var, så det skulle jeg lige summe lidt over. Jeg kendte jo Seerup Optics som en god konkollega i byen, og det anderledes og unikke koncept ved butikken tiltalte mig. Det sidste endte også med at være udslagsgivende for, at jeg sagde ja til tjansen som butikschef”.
Foto: Seerup Optics // Butikschef Thomas Rasmussen
Det er naturligvis først og fremmest anderledes, at Seerup Optics ikke er medlem af en kæde, som udstikker visse retningslinjer for de enkelte medlemsbutikker.
Thomas bestemmer suverænt, hvad han køber ind til butikken og til hvilke priser, og han har frie hænder til både sortiment og drift.
”Vi tager selv på messer et par gange om året for at udvælge netop de briller, vi mener passer til vores kunders ønsker og behov. Blandt andet på messer i Paris. VI går efter høj kvalitet til den bedste pris, et stort og håndplukket udvalg af stel, som andre ikke har, og speciallinser af enhver art”.
FLEX medlemskab
En ting, der gør Seerup Optics til noget helt særligt, er deres FLEX medlemskab.
Ved at være medlem betaler kunden et fast beløb pr. måned, der afhænger af, om man benytter enkeltstyrke- eller flerstyrkeglas.
Man kan naturligvis også blive FLEX kunde med kontaktlinser.
Som FLEX medlem kan kunden vælge alle briller og solbriller i forretningen og skifte lige så tit, det skal være.
For hvert køb opnår man 70% rabat, også på lækre mærkevarer og glas af høj kvalitet.
Desuden inkluderer FLEX en forsikringsordning, ligesom kunden får et gavekort for hvert nyt medlem, han eller hun skaffer.
Se meget mere om ordningen og se alle detaljerne om FLEX ordningen på Seerup Optics hjemmeside.
Høj faglighed kombineret med unik kundepleje
Alle medarbejdere hos Seerup Optics udviser høj faglig dygtighed og professionel tilgang til kundepleje.
”Vi er specialister i både briller og kontaktlinser, og vi tilbyder eksempelvis mange speciallinser, som andre optikere ikke tilbyder,” fortæller Thomas.
”Desuden er det meget vigtigt for os, at hvis der pludselig sker noget uforudset for en kunde, går vi langt for at afhjælpe det akutte problem nu og her, mens der eventuelt arbejdes på en langtidsløsning”.
Én af fordelene ved at være en selvstændig butik blev for alvor synlig under coronakrisen.
Mange af de større kædeforretninger holdt lukket, mens Seerup Optics valgte at holde åbent for kunder tre timer om dagen alle ugens åbningsdage under hele den nationale nedlukning.
”Jeg må sige, at vi kom styrket ud af krisen,” siger Thomas.
”Eftersom vi havde gjort os selv tilgængelige, oplevede vi stor tilvækst af nye kunder. Samtidig er det virkelig blevet tydeligt for os, at kundernes valg af optiker afhænger lige så meget at tillid til den enkelte, som når man vælger læge eller tandlæge. Det betyder meget for mange mennesker, at deres sundhedsrådgivere behandler dem med respekt og faglighed”.
Der er ni medarbejdere i butikken i Kolding. Thomas lægger stor vægt på, at alle medarbejdere har det godt, og at de føler, de får en ordentlig behandling.
”Jeg har stor tillid til, at de selv fornemmer, hvordan de skal gebærde sig i det daglige,” siger Thomas.
”Jeg har naturligvis det overordnede ansvar og fingeren på pulsen i driften, men ellers er vi én stor familie, der trækker i samme retning”.
På spørgsmålet om, hvad Thomas laver, når han ikke er på arbejde, kommer det prompte:
”Jeg er et meget socialt menneske og en stor livsnyder”.
Han er meget gerne sammen med gode venner og sin familie, når ikke lige han løber en tur eller er at finde i hallen til en gang padel tennis.
Som butikschef hos Seerup Optics er det også vigtigt at holde sig i form til både indkøb i Paris og kundepleje i Kolding.
Se de mange specielle og unikke brillestel på Seerup Optics hjemmeside.