Serie 2: Svækket Dalby-mandskab blev besejret af KB

Dalby GF - Kolding Boldklub (Foto: R. Gath)
Profilbillede
dato

Lørdagens møde mellem Kolding Boldklub var for stor en mundfuld for et svækket Dalby GF-mandskab, som måtte se sig besejret af de blåblusede fra Mosevej.

Dalby-træner, Rasmus Gath, giver sin umiddelbare reaktion på søndagens nederlag:

“Jeg føler en blanding af ærgrelse og stolthed. Jeg havde 12 afbud, og kun fem spillere med fra vores normale kamptrup. Så vi stod blandt andet med fem Old-boys spillere, vores 44-årige holdleder på kassen, og to U17-spillere." 

"Men vi kommer foran 2-0, og brænder en friløber til 3-0. Herefter får vi et hårdt gult kort, som de udnytter til at score to kasser. Kort efter vi var fuldtallige, scorede de igen. Men trods yderligere to skader undervejs, holder vi os inde, helt ind til otte minutter før tid." 

Rasmus Gath var, trods det ærgerlige nederlag, ganske stolt over sit holds præstation. De døde med støvlerne på, fortæller han:

"Jeg følte stolthed over at det sammensatte hold døde med støvlerne på. Vores organisation og omstillinger fungerede godt, da vi havde fuldt hold. Tonen var også god, og folk fightede. Men jeg er ærgerlig over at der lå point og ventede på os. Det var sket med lidt mere skarphed, og dommertække i en enkelt situation.”

Til sidst fortæller Gath, hvilke Dalby-spillere der imponerede ham i kampens løb:

“Vores 44-årige holdleder, Niels Knudsen, står en super kamp på kassen. Mehdi Colakhodzic og Kristian Brodersen var gode i forsvaret. Og så bliver man stadig imponeret over 16-årige Lasse Lorentzen på den centrale midtbane.”

Lørdag den 8. oktober spiller Dalby GF mod Gråsten Boldklub. Kampen bliver spillet på Aarsbjerg Idrætscenter med start klokken 13:30.

Kampens resultat: 2-4 til Kolding B
Række: Herrer Serie 2 - Efterår 2022

Målscorere:
'3 1-0 Huseyin Øzcan
'8 2-0 Arnel Veletanlic
'27 2-1 Christian Kruse
'30 2-2 Carsten Mørk
'34 2-3 Sune Refslund
'86 2-4 Christian Pedersen

Kilde: Træner Rasmus Gath, Dalby GF - Herrer Serie 2 - Efterår 2022