BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skolepædagog med tilknytning til vores 1. klasser, Aalykkeskolen
Stilling: Skolepædagog
Arbejdssted: Aalykkeskolen
Arbejdstid: 37 timer.
Ansættelsestidspunkt: 1. oktober 2024 – eller snarest derefter
Da en af vores dygtige medarbejdere har søgt andre udfordringer, står vores 1. årgang og mangler en ny voksen, som både har lyst til at være en betydningsfuld voksen for 1. årgang – primært i B-klassen, samtidig med at du brænder for fritidspædagogikken. Det er vigtigt, at du vil og kan begge dele.
Funktioner:
I forhold til skoledelen, skal du f.eks. varetage følgende funktioner, sammen med det øvrige klasse- og årgangsteam:
Klassepædagog: Du vil være tilknyttet 1.B. Her skal du sammen med klassens øvrige teammedlemmer arbejde med klassens trivsel og læring samt have en tæt kontakt til klassens forældre.
Bevægelse: Du skal planlægge og gennemføre bevægelsesaktiviteter, som tilgodeser børnenes faglige og sociale udvikling.
Understøttende undervisning: Du skal planlægge og gennemføre varierede faglige forløb – alene og sammen med klasseteamet, hvis formål er at understøtte den øvrige undervisning.
Co-teaching: Alt skolens pædagogiske personale arbejder med co-teaching, når der er flere voksne i klassen samtidig. Derfor skal du kunne se dig selv, som en del af et co-teachingteam.
Vikar: Du vil i et begrænset omfang indgå i vikardækningen ift. fravær fra 0.kl. til 9.kl.
Fagdage: Du vil deltage sammen med skolens øvrige personale i faglige fordybelsesdage.
I SFO bliver du også en del af et pædagogisk fællesskab, hvor du f.eks. skal varetage følgende funktioner:
Du skal indgå i planlægningen og udførelsen af alsidige aktiviteter i SFO’en.
Du skal indgå i praktiske funktioner ifm. SFO’ens daglige drift.
Du skal være bindeled mellem skole og fritidstilbud.
Du skal have tæt kontakt med vores forældre.
Du skal være indstillet på at varetage særlige opgaver, som f.eks. ugeplanlægning, oprydning, frugtordning m.m.
Kvalifikationer:
Vi søger en engageret, tydelig og fagligt velfunderet pædagog/PAU, der målrettet kan arbejde med elevernes læring og trivsel i et forpligtigende samarbejde med kolleger, forældre og ledelse - og ikke mindst eleven selv. Du skal kunne være en tydelig klasserumsleder, samt have fokus på et godt læringsmiljø og den anerkendende pædagogik. Du skal have lyst til at understøtte børnenes udvikling og trivsel i skolen såvel som i fritidsdelen. Du skal kunne guide børn og understøtte barnets frie leg.
Vi forventer af dig, at du møder vores børn ud fra den forståelse, der knytter sig til Kolding kommunes børnesyn, altså at alle børn og unge gør det bedste de kan.
Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvem er vi?:
Aalykkeskolen er Koldings ældste skole. Den er afdelingsopdelt med ca. 450 elever, hvoraf de 200 findes i indskolingen. SFO-en tæller ca. 180 aktive og glade børn. Vi har faglige ambitioner og god inklusionspraksis. Aalykkeskolens SFO er en velintegreret del af skolen og har tradition for et godt samarbejde lærere og pædagoger i mellem. Vi er tilknyttet UCL-Kolding som praktiksted, hvilket betyder vi har studerende i huset.
Hvad kan vi tilbyde?:
Et spændende arbejde på en velfungerende folkeskole og SFO med opdaterede fysiske rammer, og som er centralt beliggende i Kolding. Vi har et velfungerende fagligt samarbejde på tværs af faggrupper. Alle ansatte har bærbar computer, IPhone og individuel forberedelsesplads. Der er ca. 50 engagerede medarbejdere i skoledelen og SFO, der alle brænder for deres arbejde. Vi sætter pris på humor, ordentlighed og mennesker som passer på hinanden i et forpligtende fællesskab.
Nærmere oplysninger:
Henvendelse på telefon nr. 20 54 90 07 – Indskolings- og SFOleder Christa Dyrbjerg. På skolens hjemmeside aalykkeskolen.aula.dk eller på Facebook www.facebook.com/Aalykkeskolen/. Vi modtager gerne besøg efter aftale fra ansøgere med ovenstående kvalifikationer.
Ansøgning:
Elektronisk ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse og kopi af eksamensbeviser m.v. i pdf- eller wordformat. Du sender din ansøgning via linket.
Ansøgningsfrist: Den 22. august 2024 kl. 12.00.
Samtaler: Den. 27. august 2024.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børne og straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c83980b8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Aalykkeskolen og SFO, Ålykkegade, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094294