Socialfagligmedarbejder til Center for botilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at skabe tydelighed omkring de pædagogfaglige opgaver? Vil du lære nyt og udvikle din faglighed? Så har vi brug for dig på Center For Botilbud - Centervej i Kolding.

Centervej er en del af Center For Botilbud – ressource fokuseret støtte til det levede liv.

Der er tale om 1 stilling på 32 timer med skiftende arbejdstider dag/aften, samt hver 3 weekend.

Stillingen er til Centervej 11-13, hvor der bor 6 skønne mennesker i alderen fra 20’erne til 70’erne. Generelt for huset kan siges, at her er det de individuelle behov for aktivitet der er i højsæde, de fleste borgere er hjemme i løbet af dagen, men har aktivitetsinteresser om eftermiddagen som energien bruges til.

Stillingen ønskes besat pr. 1 september 2023

Vi leder efter dig, der:

  • "Lytter og er god at snakke med" Borgerne på Centervej
  • "Vil dele dine faglige perspektiver og dit gode humør med os" kollegaerne på Centervej
  • "Arbejder systematisk og har mod på at dele fagligviden med dine kollegaer" Ledelsen på Centervej

Som socialfagligmedarbejder på Centervej bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Vi har plads til 40 borgere fordelt på 5 afdelinger. Ud over dine kollegaer med pædagogisk baggrund, har vi tværfaglig samarbejde med pædagogiske assistenter, SSH’er, SSA’er, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sagsbehandler.

I dagligdagen arbejder du med fokus på helheden, hvor du ud over dine socialfaglige kompetencer også arbejder inden for sundhedsområdet via samspil med borgerne.

Det socialfaglige arbejde består eksempelvis i at skabe overblik over borgernes hverdag, arbejde i teams, og hjælpe borgerne med at forstå sammenhænge og trække meningsfulde tråde i dagligdagen – en dagligdag, hvor din højt specialiserede indsats understøtter borgernes behov og ønsker for eget liv. Du skal være opmærksom på at vi også guide/hjælper borgerne med den personlige hygiejne, hvorfor du må forvente at der i arbejdet også indgår personlige plejeopgaver.

Vi tilbyder dig et spændende job med masser af mulighed for udvikling.

Som socialfagligmedarbejder på Centervej bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde.

Derfor får du:

  • En grundig introduktion, hvor du er på følvagter med kollegaer, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med udviklingshæmning.
  • En arbejdsplads med plads til humor, også den sorte.
  • Mulighed for efteruddannelse.
  • Løbende opfølgningssamtaler med ledelsen.

På Centervej får du kompetente og engagerede kollegaer, og du bliver del af en arbejdsplads med stort fokus på faglighed, det bæredygtige arbejdsmiljø. Og vores fælles bidrag til det.

Socialforvaltningens vision Selvværd & Sammenhæng understøttes af vores fælles faglig fundament i KRAP. Vi har en værdi- og tillidsbaseret tilgang med høj grad af indflydelse i det daglige arbejde via en anerkendende og samarbejdende dialog. Det forventes, at alle tager ansvar for at opgaverne løses smartest, med høj faglighed, kvalitet og hensyntagen til den individuelle borger og den samlede økonomi.

Vores forventninger til vores nye socialfaglige kollega

Du bliver en del af en faglig stærk gruppe af engagerede og fantastiske kolleger, som gennem tværfagligt samarbejde arbejde ud fra pædagogisk vedtagne aftaler/planer. Vi prioriterer at der er en løbende tilpasning af snævre dagligdags strukturer, der skaber genkendelighed og forudsigelighed for borgerne. Vi byder alle ind i et højt fagligt niveau, hvor vi følger, dokumenter og rapporter delmål og status på SENSUM.

Vi forventer indledningsvis, at du har en socialfaglig uddannelse og det er en fordel, hvis du har kendskab til og interesse i det specialpædagogiske område og/eller viden om demens, samt meget gerne erfaring inden for psykiatri. Du må også gerne have erfaring fra et døgntilbud, ligesom det er en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med KRAP.  

En del af målgruppen er nonverbalt kommunikerende og kommunikation foregår med lyd, mimik, taktil tegn o.a. I arbejdet ligger derfor en vigtig tolkeopgave implicit. Arbejdet på Centervej er derfor præget af meget pædagogik og omsorgsarbejde.

Du er rolig, solid, empatisk og har en tydelig personlighed. Dit menneskesyn bygger på tanken om ligeværd og refleksion over egen praksis, og du kan med din faglige ballast håndtere perioder, hvor hverdagen er konfliktfyldt for vores borgere. Vi arbejder løbende med supervision for at sikre at vi får både relevant sparring, udvikling og dialog.

Vi forventer ligeledes at, du har kørekort B da kørsel med borgerne forekommer, både i bus og personbil.

Her kan du lære mere om visionen Selvværd og Sammenhæng

Kan du se dig selv på Centervej? Så send en ansøgning til os. 

Ansøgningsfrist: 6. juli 2023

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt afdelingsleder Pernille Holt Sørensen på telefon: 21264637

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=68afca04)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Centervej - Center for botilbud, Centervej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=68afca04&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849798

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet