BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet socialrådgiver/socialformidler, brænder du for at skabe selvværd og sammenhæng for børn og unge samt for deres familier? Kan du skabe en meningsfuld vej sammen med borgeren og samarbejdspartnere, og samtidig arbejde systematisk og effektivt med kerneopgaven – så er du lige præcis den kollega, vi har brug for.
Om Familierådgivningen:
I Kolding Kommune arbejder vi målrettet med at skabe de bedste betingelser for kommunens børn og unge, ud fra et fælles børne- og ungesyn. Hvor alle børn og unge gør det bedste, de kan. Vi arbejder ud fra en vision om Borgerens Centrum, hvor vi møder hver enkelt borger, som den, man er - vi stiller spørgsmål, frem for at give svar.
Kolding Kommunes børn- og ungesyn.
Det fælles børne- og ungesyn passer rigtig fint ind i vores fagfaglige ståsted: Alle børn og unge gør det bedste, de kan!
Det er et fælles børne- og ungesyn, som bygger på tre værdier, der danner grundlag for medarbejdernes fælles tilgang til arbejdet med børn og unge i Kolding Kommune.
De tre værdier nedenfor er således med til at udfolde børne- og ungesynet.
- At være barn og ung er en værdi i sig selv
- Alle børn og unge har de bedste intentioner og ønsker at klare sig godt i livet
- Alle børn og unge har ret til at være medskabere af egen udvikling, læring og liv
Familierådgivningen arbejder ud fra Barnets Lov og i arbejdet vægtes det højt, at du arbejder inddragende og helhedsorienteret.
Hvem er vi?
Den samlede Familierådgivning består af Børn og Modtagelsen samt Børnehandicap. I Familierådgivningen er der 1 centerleder, 1 teamleder/stedfortræder og 2 faglige koordinatorer. Derudover er vi i Børn og Modtagelsen 25 socialrådgivere og 3 administrative medarbejdere. I Børnehandicap er vi 11 socialrådgivere.
Familierådgivningen er en del af Børne- og Uddannelsesforvaltningen.
Vi kan tilbyde:
Et selvstændigt, afvekslende, krævende og spændende job med mening.
Vi er en række dygtige og meget engagerede kolleger, medarbejdergruppen er sammensat af både nye og mere erfarne medarbejdere. Vi bruger ICS, SOS og Familierådslagning og er en DUBU kommmune. Der tilbydes introforløb ved opstart og ekstern supervision. Der er sagsgennemgang 2 gange årligt, samt økonomisk gennemgang 1 gang om måneden. Der er flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 gange om ugen.
Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Arbejdstid:
Begge stillinger er på 37 timer pr. uge. Med mulighed for at kunne arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen efter 2 måneders ansættelse.
Ansættelsestidspunkt:
Den 1. oktober 2024 til fast stilling eller snarest derefter.
Den 1. december 2024 til barselsvikariatet.
Funktioner i Familierådgivningen:
- At arbejde ud fra Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn
- At arbejde ind i vision om Borgerens Centrum samt Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør - både i det administrative arbejde og i kontakten med borgeren
- At arbejde inddragende og helhedsorienteret ud fra Barnets Lov, foretage afdækning og udarbejde børnefaglige undersøgelser, iværksættelse af indsatser, træffe afgørelser om indsatser og udarbejde barnets/den unges plan.
- At koordinere helhedsorienterede opfølgningsmøder med afsæt i metoden Signs of Safety (SOS) og skabe sammenhæng i indsatser
- At sætte fællesskabet i spil, herunder at afholde familierådslagninger
- At arbejde systematisk og have administrativ flair
- I jobbet er der mulighed for at indgå i rådighedsvagtordning
Kvalifikationer og opgaver:
- Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
- Fortrolig med relevant lovgivning på området
- Gerne relevant erfaring inden for børne- og ungeområdet
- Kan arbejde inddragende og ud fra det fælles børne- og ungesyn
- Anvender metoden Familierådslagning
- Kan også påtage sig myndighedsrollen
- Kan arbejde inddragende og helhedsorienteret
- Har systematisk overblik over det administrative arbejde
- Er fortrolig med brugen af IT, herunder DUBU
- Har kendskab til socialfaglig metode, ICS og SOS
- Kan indgå i faglig sparring og supervision
- Bidrager til godt kollegaskab og arbejdsmiljø
Vi arbejder under Kolding Kommunes Selvværd og Sammenhængsstrategi.
Praktisk info
- Stillingerne er på 37 timer om ugen.
- Ansøgningsfristen er søndag den 22. september 2024 kl. 12.00. Skriv om du har interesse i begge stillinger.
- Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 25. september 2024 og denne dag ligger fast.
- Upload cv og uddannelsesbevis
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse
- Ansøgningen sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.
- I henhold til Kolding Kommunes personaleregler vil der blive indhentet straffeoplysninger.
Vi er på udkig efter en kollega, der tænker: "Yes – det er lige mig, det brænder jeg for!" Så hvis det er dig, så send os en ansøgning. Du er også velkommen til at kontakte teamleder/stedfortræder Anna Karina Brøndum Jørgensen 20 20 47 82 eller faglig koordinator Christina Staak 61 36 99 36 for at høre mere om stillingen, og hvem vi er.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=99280429)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Børne- og Uddannelsesforvaltningen BUF, Ålegården, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109997