BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institution Odense og Sydøstjylland, KIF Kolding søger et antal socialrådgivere til ansættelse pr. 1. december 2023.
Som socialrådgiver skal du indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper og fungere som rådgiver/tilsynsførende for betinget dømte, prøveløsladte og samfundstjenestedømte. Desuden varetager afdelingen socialrådgiverarbejde i arresthuse og udfærdiger personundersøgelser til brug for retten.
Kriminalforsorgens organisering er opbygget således, at arbejdsopgaverne varetages på tværs af Kriminalforsorgens institutioner med udgangspunkt i ”Opgaven i centrum” og med det formål at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet.
Klientarbejdet er baseret på en systematisk og evidensbaseret metode til afdækning af indsatsområder for tilsynsarbejdet.
Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver og gerne med erfaring fra eksempelvis psykiatri, politi eller kommune, hvor du har haft direkte kontakt med borgere.
I arbejdet er det vigtigt, at du formår at skabe gode samarbejdsrelationer med klienter, der kan have problemer med at samarbejde med offentlige myndigheder. Ligeledes er det vigtigt, at du er imødekommende og kan rumme at skulle tale med klienter, der er sigtet/dømt for alvorlig kriminalitet og samtidig fastholder et struktureret sagsarbejde i balance mellem at yde støtte og kontrol.
Endvidere er det vigtigt, at du:
- har interesse, ihærdighed og engagement i arbejdet med mennesker, hvor der fokuseres på muligheder frem for begrænsninger.
- besidder evnen til at kommunikere klart og tydligt – både i skrift og tale
- kan arbejde både selvstændigt og i lige så høj grad tværfagligt samt bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- er psykisk robust og kan agere i en omskiftelig hverdag
- har relevant erfaring med IT-systemer samt god generel flair for IT
- evner at arbejdet inden for givne tidsfrister
- kan prioritere og skabe overblik
- har kørekort
- et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
- en spændende arbejdsplads med gode og meget engagerede kolleger, og hvor fagligheden er i fokus
- et godt arbejdsmiljø
- en mulighed for at gøre en forskel for mennesker, der har brug for det
- faglig vejledning og sparring
- kollegial supervision
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Institution Odense og Sydøstjylland, KiF Kolding, Domhusgade 24 (Indgang B), 6000 Kolding.
Der er tale om et antal stillinger på 37 timer ugentligt. Stillingerne er til besættelse pr. 1. december 2023.
Hvem er vi?
Kriminalforsorgen i Frihed – forkortet KiF – står primært for at føre tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, behandlingsdømte og klienter i samfundstjeneste. KiF udarbejder også personundersøgelser til retten.
KiF afdelingen i Kolding består af ca. 20 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde såsom fængselsbetjente, kontoruddannet personale og socialrådgivere, der alle arbejder med straffuldbyrdelse af domme.
Vores forskellige fagbaggrunde skaber en dynamisk arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der er afgørende i løsningen af vores kerneopgaver.
KiF Kolding dækker kommunerne Billund, Fredericia, Kolding og Vejle, og hører under Institution Odense og Sydøstjylland.
Du kan se mere om Kriminalforsorgen på www.kriminalforsorgen.dk.
Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 27. oktober 2023.
Samtalerne afholdes i uge 44, 2023.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation i form af kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Karsten Vestergaard på tlf. 7255 8410 eller enhedsleder Karina Pallisgaard på tlf. 7255 7232.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KiF Kolding, Domhusgade , 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925707