BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ledelseserfaring fra detailhandel? Har du ambitioner om af blive centerchef?
Så læs endelig videre her og send din ansøgning.
Billigblomst søger en souschef , med potentiale til Centerchef, til vores plantecenter i Kolding. Her vil du få et ansvar for den daglige trivsel og drift. Billigblomst har siden vores start i 2009 været på en udviklings- og vækst rejse og er i dag en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder. Vores 10. center åbnede vi i Holbæk i marts i 2023, og i november 2023 åbnede vi et spritnyt koncept i KBH. Skynd dig at skrive en ansøgning og kom med på vores vækstrejse!
Vi tilbyder:
Du vil få mulighed for at få alsidige arbejdsopgaver og for at tage ansvar for den daglige trivsel samt drift i vores havecenter. Du bliver en del af en sund og tryg arbejdsplads med en fri omgangstone, hvor faglighed og trivsel står højt på agendaen. Vores organisationsstruktur er flad og der er ikke langt fra ide til handling. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og et af kardinalpunkterne hos Billigblomst er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, også når det går stærkt.
Derudover kan du nyde godt af:
- Personalerabat på alle vores produkter - så hvad end du skal omplante krukkerne eller dekorere op til jul, kan du svinge personalekortet uden at det gør ondt på kontoen
- Stærkt og tæt samarbejde på tværs af organisationen - både med vores administration, men også med vores mere end 300 kolleger rundt om i vores plantecentre
- Gode og attraktive arbejds- og ansættelsesvilkår, som fx en omfattende sundhedsordning og en pensionsordning som du får uvildig rådgivning til at komme igang med
- Gode muligheder for at få indflydelse på din egen hverdag og stillingen
- Varierende og dynamisk hverdag
I din hverdag kan du forvente:
- Indretning af hele plantecenteret
- Planlægning af sæsoner, herunder også bemandingsplanlægning i samarbejde med centerchefen
- Vareopsætning, pasning af planter samt vanding
- Kundekontakt og vejledning
- Daglig ledelse og medansvar for personalet
- Være lederen der viser vejen – og ikke er bange for at være ”hands on”
Det er vigtigt, at du trives i en stilling med højt tempo og hvor udviklingen går stærkt!
For den helt rette profil, vil der være mulighed og plads til at avancere til Centerchef.
Vores ønskeliste:
Faglige kompetencer
- Du har været leder før indenfor detailhandel, og har arbejdet med KPI’er i dagligdagen
- Du er en dygtig købmand
Personlige kompetencer
- Du er arbejdsom og villig til at give en ekstra indsats efter behov
- Du er ihærdig og omstillingsparat
- Du udvikler dine medarbejdere og giver dem ansvar
Du bestræber dig på hver dag at give medarbejderne og kunderne en god oplevelse i havecenteret, og gør det enkelt for kunderne at handle i Billigblomst.
Der er tale om en fastansættelse, med opstart hurtigst muligt. Da vi har åbent alle årets dage, på nær d. 1. januar, indebærer det arbejde i weekender og på helligdage.
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send endelig en ansøgning via. nedenstående link. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerchef Tommy Jessen på 61 62 17 49. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vi kigger dem løbende igennem, så søg i dag eller senest d. 30/6-2024!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Billigblomst, Mønten, 4, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048724