BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
ul,li {margin:0px;}
Grib chancen og søg stillingen som Souschef i SuperBrugsen Tøndervej i Midtbyen, Kolding
Du vil:
- Skulle motivere, engagere og udvikle butikkens medarbejdere
- Indgå som en vigtig del af butikkens ledergruppe
- Skulle sørge for, at butikken altid fremstår salgsklar og dynamisk
- Få et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer sammen med resten af ledergruppen
- Få et godt afsæt til din videre karriere i SuperBrugsen
- Få en løn der passer til dine kvalifikationer samt personalekøbsordning for dig og din husstand
SuperBrugsen i Kolding Midtby
Du bliver en del af en 1200 m2 butik med i alt 45 medarbejdere. Vi er dygtige og servicemindede medarbejdere der altid er klar til at hjælpe vores mange kunder og sikre en høj butiksstandard.
Butikken har nedkølet Frugt&Grønt og blomster, betjent Slagter og Delikatesse, høj ferskvare profil og BrødCooperativet.
Stor parkeringsplads.
Din hverdag som Souschef
Som Souschef er du sammen med uddeleren og resten af ledergruppen ansvarlig for butikkens drift, dynamik og ledelse af medarbejderne. Du arbejder således med:
- Budgetter, salgsplanlægning/salgsopfølgning
- Basis på plads
- At sikre at butikken altid er sæson- og salgsklar
- Lede, motivere og coache medarbejderne i dagligdagen
- Resten lærer vi dig
En stor del af tiden bruger du i butikken, hvor du, sammen med den øvrige ledergruppe, står for meget af den daglige ledelse af medarbejderne. Med SuperBrugsens stærke lokale forankring er din kontakt med kunderne rigtig vigtig. Du er udadvendt og tager dig tid til at tale med kunderne, lære deres behov at kende og for at få en god relation. Service skal have konstant fokus.
Få en karrierestilling, hvor du videreudvikler dig som leder
Som Souschef får du mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige ledelsesmæssige udfordringer i en butik med mange medarbejdere. Og da du fungerer som stedfortræder for uddeleren, vil der være mange beslutninger du selvstændigt kommer til at træffe. Stillingen betragtes som en udviklingsstilling, hvor du bliver klædt på som købmand og leder.
Ledererfaring fra dagligvarebranchen
- Du kommer som min. fra en stilling som salgsleder/souschef og har erfaring fra dagligvarehandlen
- Du er dynamisk, positiv og en fagligt stærk købmand med stort K
- Du har erfaring med ledelse af medarbejdere
- Du formår at gribe og holde mange bolde i luften
- Du har erfaring med brugen af regnskab og nøgletal og gerne kendskab til Coop’s interne systemer.
Som person er du en teamplayer, der tør gå forrest. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Derfor skal du også være forudseende og kunne se, hvad fokus skal være i butikken både på kort og længere sigt.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Uddeler Michael Holmgaard Pedersen på tlf.: 28 92 88 30 eller HR Forretningspartner Allan Gummer
på tlf.: 60 38 99 82
Send din ansøgning via "Søg job" senest den 18. februar 2024
Samtaler vil blive afholdt løbende
I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8936d47e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SuperBrugsen, Vestre Ringgade, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984127