BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- spændende deltidsstilling hos Brands of Scandinavia i Kolding
Brands of Scandinavia er en international modevirksomhed med kontinuerlig vækst gennem de senste 15 år, hvor alle 55 medarbejdere løfter i flok med en proaktiv og initiativrig tilgang til forretningsdriften.
Har du erfaring med lønadministration og provisionsafregning til samarbejdspartnere? Så har vi brug for dig, din erfaring og positive indstilling i en deltidsstilling i vores økonomiafdeling.
Hvad skal du lave?
Som vores nye økonomiassistent skal du primært beskæftige dig med lønafregning og administrative opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Lønbehandling (Danløn)
- Ferie og timeregistrering
- Administration af ansættelseskontrakter
- Indberetning til Nem Refusion og Intrastat
- Kontakt til diverse rådgivere og konsulenter
- Diverse ad-hoc opgaver
Hvem er du?
Du har erfaring med ovenstående opgaver, f.eks. fra et lønbogholderi eller en økonomifunktion og bevæger dig ubesværet i kontraktaftaler og provisionsberegninger.
Du har det allerbedst, hvis der er veldefineret struktur og orden omkring dig og du har altid et skarpt øje på detaljerne. Du elsker at arbejde administrativt og generelt ser du dig selv som værende ret lærenem i IT-systemer og programmer.
Du begår dig ubesværet på engelsk og det er en fordel, hvis du kan begå dig på tysk. Derudover har du et positivt sind og foretrækker en uformel omgangstone i en virksomhed, hvor engagement og humor gør dagene endnu bedre.
Hvornår?
Vi tilbyder en deltidsstilling på 25-30 timer med løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse er snarest muligt.
Hvad er næste skridt?
UnikRecruitment bistår Brands of Scandinavia ved denne rekrutteringsopgave. Virksomheden vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Michael Kjærgaard, UnikRecruitment på tlf. 2222 4000.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
UnikRecruitment, Gammel Sellingvej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093573