BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
TRESU er i eksplosiv vækst, og søger nu en skarp PLC programmør til deres Automationsafdeling.
Er du passioneret omkring programmering? Vil du med på en rejse, hvor innovation, høj faglighed og fantastisk samarbejde er i fokus hver eneste dag?
TRESU er globalt førende inden for flexografiske trykkerimaskiner og dominerer verdensmarkedet inden for tryk på liquid packaging. De er dedikerede til at levere banebrydende teknologiske løsninger, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid inden for emballage. De ejes af Altor Fund IV Holding AB, som med solid økonomi og investeringsvillighed sikrer fortsat udvikling og stabilitet.
Du bliver en del af et stærkt team på fem erfarne kolleger, der dagligt løfter hinanden til nye højder. Det giver dig det perfekte springbræt til hurtigt at komme ind i opgaverne og gøre en forskel i TRESU.
Der tilbydes en spændende stilling i en dynamisk virksomhed med fremragende muligheder for både faglig og personlig udvikling. Den klare strategi fokuserer på avanceret automation, og du vil få tæt samarbejde med verdens førende partnere inden for dette område.
Stillingen er placeret på virksomhedens moderne hovedkvarter i Kolding.
Din profilUanset om du har en baggrund som automatiktekniker, automationsingeniør, maskinmester eller noget andet, så er din passion for programmering og automation det vigtigste. Du er sikret en grundig onboarding tilpasset dine kompetencer, så du får den bedst mulige start hos Tresu.
Du trives i en organisation med en uformel omgangstone og højt til loftet, hvor fællesskab og sammenhold er nøglen til succes.
Faglig profil:
- +5 års erfaring med programmering
- God mekanisk forståelse og logisk tænkende
- Stor interesse for PLC- eller PC-programmering og de nyeste udviklinger på området
- Arbejder struktureret
- Kvalitetsbevidst med respekt for deadlines
- Behersker teknisk dansk og engelsk på højt niveau
Det er en fordel, hvis du kan programmere og navigere i Siemens TIA15 og op samt Simotion. Derudover arbejdes der også i Siemens WinCC HMI og unified HMI samt PACK-ML standard.
TRESU tilbyder en attraktiv lønpakke, pensionsordning og sundhedsforsikring. Der er også en aktiv personaleforening, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og stærkt sammenhold.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Heslop fra MatchMind på tlf. 30 21 45 11 eller via e-mail på ahc@matchmind.dk.
Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.
Se mere på www.Tresu.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
MatchMind A/S, Gasværksvej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072499