Speciallæge i Infektionsmedicin med mulighed for frikøb til delansættelse på højtspecialiseret enhed.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det infektionsmedicinske speciale søger en speciallæge til Medicinske Sygdomme i Kolding til videreudvikling af specialet og med mulighed for frikøb til delansættelse (40 %) på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, OUH. Vi søger en profil med interesse for Antibiotic Stewardship.



Om specialefunktionen

Det infektionsmedicinske speciale er fysisk placeret på Akutsygehuset i Kolding. Specialet har et stort ambulatorium med udredning og behandling af bl.a. kronisk viral hepatitis og immundefekt-tilstande. Herunder er der etableret udefunktion på Rusmiddelcenter i Esbjerg mhp opsporing og behandling af Hepatitis C.

Vi har et fælles lunge- og infektionsmedicinsk sengeafsnit med 20 senge. Stuegangsfunktionen varetages i samarbejde med lungemedicinske speciallæger. Her behandles komplicerede infektionsmedicinske problemstillinger, inklusive svære covid- og lungeinfektioner. Afdelingen har dedikeret sygeplejepersonale og håndterer bla NIV og K-CPAP.

Vi arbejder tæt sammen med afdelingens øvrige medicinske specialer og har faste daglige konferencer med intensiv. Teamet dækker også en del af vagtforpligtelsen i akutafdelingen.

Vi varetager ugentlig stuegang på ortopædkirurgisk afdeling hos patienter med komplicerede knogle- og bløddelsinfektioner, og har et tæt samarbejde med karkirurgisk afdeling omkring patienter med inficerede sår og erysipelas.

Vi samarbejder med afd Q, OUH, om bla. immundefektprojekter, udrulning af hepatitis C behandling i regionen og planlægger flere patientforløb i en ”Shared Care” model.

Vi vil gerne opbygge et solidt forskningsmiljø og tager udgangspunkt i en under COVID19 pandemien meget forskningsaktiv periode med mange nationale og internationale samarbejder. Vi har desuden ønske om at genoptage forskningsprojekter, som har været hvilende under COVID-19.

På længere sigt vil vi gerne udvide vores aktiviteter med bl.a. antibiotic stewardship og opsøgende tilsyn på patienter med svære infektioner/bakteriæmi på andre afdelinger.

Infektionsmedicinske speciallæger varetager prægraduat undervisning af medicinstuderende på den nye lægelige kandidatuddannelse på Sydvestjysk Sygehus.

Det vil vi gerne, at du bliver en del af.

Stillingen er med mulighed for frikøb til delansættelse på Infektionsmedicinsk afdeling Q, OUH. Her vil du have mulighed for, enten at deltage i den almindelige drift inkl. speciallæge ambulatorium og vagt, eller helt eller delvis blive frikøbt til forskningsprojekter såfremt du har fondsmidler hertil. Frikøbet fra Kolding er på max 40% af en fuldtidsstilling og planlægges efter skiftlig aftale mellem medarbejder og cheflæge på Kolding sygehus.

Vi forventer, at:

  • Du har lyst til at løfte og tage ansvar for det infektionsmedicinske speciale på akutsygehuset.
  • Du har lyst til at engagere dig bredt i specialets ansvarsområder og tage selvstændigt ansvar for særlige interesseområder.
  • Du altid sætter patienten først - også i en travl dagligdag. Du inddrager patienten og arbejder med fælles beslutningstagning.
  • Du er speciallæge i infektionsmedicin eller bliver det snart og har en stærk faglig profil.
  • Du har visioner for udviklingen af det infektionsmedicinske speciale i et moderne akutsygehus.
  • Du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • Du er god til at skabe fagligt flow i både ambulatorium, sengeafsnit og Akutafdelingen. Du samarbejder på tværs af speciale og faggruppe.
  • Du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • Du deltager i forskning, udviklingsprojekter og uddannelse.
  • Du deltager positivt i den kliniske implementering af forbedringsarbejde og vil være med til den fortsatte reorganisering af det infektionsmedicinske område.
  • Du altid holder den gode tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kolleger.
Det er en fordel, at:

  • Du interesserer dig for forskning, undervisning og organisationsudvikling.


Om din arbejdsfunktion

Hovedparten af din daglige funktion vil være på det infektions –og lungemedicinske sengeafsnit eller ambulatoriet. Har du specielle interesser, vil der dog kunne tages hensyn hertil. Stillingen er vagtbærende i enten bagvagtslaget eller speciallægevagten afhængig af dine kompetencer. Vi forventer, at du indimellem har dagfunktion i Akutafdelingen.

Vi tilbyder

En stilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, og hvor vi prioriterer den faglige kvalitet og uddannelse højt. Vi vægter tværfaglighed, teamtanke og gode samarbejdsrelationer internt og eksternt. Du vil få engagerede kolleger med høj faglig kompetence, og du vil opleve en kultur præget af tillid, respekt og humor. Vi prioriterer efteruddannelse samt kursus- og kongresdeltagelse.

Om Medicinske Sygdomme

Medicinske Sygdomme har 60 stationære senge samt et observationsafsnit med to sengepladser. Vi har cirka 35 uddannelseslæger og 30 speciallæger. Vi har speciallæger og specialambulatorier i følgende specialer:

  • Infektionsmedicin
  • Nefrologi
  • Geriatri
  • Endokrinologi
  • Gastroenterologi i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle
  • Reumatologi i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle
  • Lungemedicin i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle
Vi har uddannelseslæger på følgende niveauer: prægraduat, KBU, introduktionsstillinger og hoveduddannelse i akutmedicin, geriatri, infektionsmedicin, nefrologi og endokrinologi. Desuden deltager vi i uddannelse af praktiserende læger og akutmedicinere, og vi prioriterer uddannelse højt.

Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden med en god tone og et åbent sind, og bevarer og udvikler gode samarbejdsrelationer.

Læs mere om Medicinske Sygdomme via linket her.

Om ansøgningen og samtale

Du skal strukturere din ansøgning og CV efter de 7 lægeroller.

Vi afholder samtaler den 28/6, hvor afdelingsledelsen og nærmeste samarbejdspartnere deltager. Samtalen tager udgangspunkt i ansøgningen og en kort case.

Vi indhenter referencer efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er pr 1/10 2023 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen til enhver tid gældende overenskomst.

Inden endelig ansættelse, indhenter Sygehus Lillebælt børneattest.

Har du spørgsmål?

Du kan få nærmere oplysninger om stillingen ved henvendelse til ledende overlæge i Infektionsmedicin Janne Jensen, telefon 76362611 og e-mail: janne.jensen@rsyd.dk, Cheflæge Anne Friesgaard Christensen i Kolding, telefon 76 36 21 62 og e-mail: anne.Friesgaard.Christensen@rsyd.dk eller Cheflæge i Odense Anne Øvrehus, anne.oevrehus@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225411&DepartmentId=6717&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833419

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet