BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at arbejder med studerende med behov for SPS på lange videregående
uddannelser? Har du erfaring med SPS arbejde, og er det en drivkraft i dit arbejde at gøre en
oprigtig forskel i studerendes studieliv?
Så er det dig vi søger!
Olivia Danmark yder SPS (specialpædagogisk støtte) til studerende med
psykologiske eller neurologiske funktionsnedsættelser på lange videregående uddannelser over hele
landet (SPS). Vi skal sikre, at studerende der modtager SPS kan gennemføre en uddannelse på lige fod
med studerende uden en funktionsnedsættelse.
Vi søger lige nu en timeansat studiestøttegiver til studerende på DESIGNSKOLE KOLDING.
Hvem er du?
Du har erfaring i at arbejde med SPS, gerne med universitetsstuderende eller fra anden relevant
uddannelsesinstitution. Du har gode relationskompetencer, du står stærkt i din faglighed og kan arbejde
selvstændigt.
Du er engageret, empatisk og vedholdende i opgaveløsningerne, og du kan arbejde metodemæssigt og
strategisk med studerende, så de udvikler kompenserende studierelaterede strategier ift. deres
funktionsnedsættelser og til de kognitive, følelsesmæssige og sociale udfordringer de møder.
Vi forestiller os, at denne stilling er et supplement til den stilling, du har i forvejen, og at det ugentlige
time antal ligger på ca. 10-15 timer pr. uge.
Din uddannelsesmæssige baggrund
Som studiestøttegiver skal du have en relevant lang videregående uddannelse inden for det socialfaglige,
psykologiske, pædagogiske, didaktiske, sociologiske eller specialpædagogiske område og minimum 2 års
erfaring med undervisning eller vejledning til studerende på mellemlange eller lange videregående
uddannelser eller minimum 2 års erfaring med anden støtte til unge med psykiske og/eller neurologiske
funktions-nedsættelser.
Du kan også have en relevant mellemlang videregående uddannelse inden for det socialfaglige,
pædagogiske, didaktiske, sundhedsfaglige område med efteruddannelse inden for neuropsykologi,
pædagogik, neuro-pædagogik, psykologi, vejledning eller specialpædagogik på minimum diplomniveau
f.eks. relevante diplommoduler på i alt 10 ECTS og minimum 2 års erfaring med undervisning eller
vejledning af studerende på mellemlange eller lange videregående uddannelser eller minimum 2 års
erfaring med anden støtte til unge med psykiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser.
Dit arbejde vil bestå af:
- Din kerneopgaver er støttende samtaler med studerende, og det er samtalerne, der skaber trivsel for dig i dit arbejde
- Du trives både med støttende samtaler online såvel som fysiske
- Tilrettelægge mål og delmål for SPS indsatsen samme med den studerende
- Samarbejde med SPS mentor, og SPS fagstøttelærer
- Deltage i relevante møder, online eller fysisk
- Dokumentation af indsatsen omkring den studerende
- Supervision af de andre faggrupper
- Frihed til at planlægge egen arbejdstid.
- Faglig sparring med fast tilknyttet SPS koordinator
- Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på sparring, dialog og kvalitet
- Timeansættelse med varierende timeantal.
- Tilknytning til et aftalt antal af studerende med bevillinger på 20 timer pr. semester.
- Du bliver tilknyttet et team bestående af studiestøttegivere der alle arbejder med studerende fra AAU og Det Jyske Musikkonservatorium, som primært sidder i Aalborg.
Vi har et kontor til rådighed i Kolding, hvor det er muligt for dig, at afholde samtalerne i.
Olivia Danmark har en velfungerende administration, som du og dine kollegaer kan trække på og som yder et stærkt fundament samtidig med, at I sammen skaber de
løsninger der er behov for til jeres arbejdsdag.
Ansøgning
Send gerne din ansøgning i dag. Vi kalder til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte teamleder og SPS koordinator
Martina Keckeis på tlf. 91 53 89 07
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (5-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969078