BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Temp-Team søger en effektiv og erfaren reservedelsekspedient til KLC A/S i Kolding. Som reservedelsekspedient vil du stå for at opbygge og vedligeholde den rette lagerbeholdning, der sikrer et velsmurt autoværksted.
Primære ansvarsområder:
- Reservedelsbestilling
- Ekspedition af reservedele til mekanikere
- Telefonbetjening og mailbesvarelse
- Deltagelse af løbende lageroptælling
- Godkendelse af leverandørfaktura
- Ajourføring af jobkort til videre fakturering
- Budkørsel efter behov
Virksomheden investerer i efteruddannelse for deres medarbejdere og sikrer din faglige udvikling ved løbende at tilbyde DAF-efteruddannelse. Du skal derfor være indstillet på, at der kan forekomme rejsedage i forbindelse med kurser.
”Du bliver en del af et supergodt team, hvor der bliver sunget med på radioen og fortalt både gode og dårlige værkstedsjokes” fortæller Stefan Gregersen.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi forventer, at du er uddannet reservedelsekspedient, gerne med flere års erfaring, evt. fra last-, varebils-, eller busbranchen, fra traktorer eller entreprenørmaskiner.
Vi forestiller os, at du:
- Har gode samarbejdsevner, kombineret med en høj grad af selvstændighed og et godt overblik
- Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Er serviceminded og imødekommende
- Har kendskab til it – Det nuværende system er Dracar, men virksomheden implementerer nyt it-system (Central Business) i 2024
- Er kvalitetsbevidst, omhyggelig og sætter en ære i at følge aftalte processer, der betyder, at du følger sagerne til dørs
- Du er klar og tydelig i din kommunikationsform og forstår at få løse ender til at mødes
- Er opsøgende og har en proaktiv tilgang til arbejdet
- Du skal beherske engelsk og gerne tysk, og have et gyldigt kørekort B
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fast ansættelse, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Løn efter kvalifikationer og erfaring.
Du får i alt 45 kolleger, som deler en venlig og livlig omgangstone. Udover en god kantineordning tilbyder vi en attraktiv løn med pensionsordning og sundhedsforsikring.
Virksomheden ligger på Platinvej 55, 6000 Kolding.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team A/S.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEMP TEAM A/S - Kolding, Vonsildvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977754