BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et stort servicegen, og er du skarp til at levere en unik kundeoplevelse igennem telefonen?
Hos P. Christensen søger vi en Studentermedhjælper til vores landsdækkende kundecenter i Kolding, hvor du i tæt samarbejde med dine kolleger vil stå for telefonisk kundehåndtering og viderestilling af opkald fra kunder og leverandører til alle vores afdelinger. Du vil ligeledes komme til at varetage besvarelser fra vores kunder online på vores hjemmesidechat samt andre henvendelser online. Dertil kan der også forekomme andre administrative ad hoc-opgaver.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer, hvor vi alle brænder for at give branchens bedste kundeoplevelser. Du vil blive en del af en koncern, der har lokationer landet over. Derudover vil du blive en del af et stærkt team i kundecenteret, hvor der er god energi, højt humør og tæt kollegaskab. Hos P. Christensen er vi på en spændende vækstrejse, hvorfor der vil være gode muligheder for både faglig og personlig udvikling hos os.
Stillingen er en deltidsstilling, hvor arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 14.00 og kl. 17.30 på hverdage - du vil typisk have 1-2 vagter om ugen. Derudover har vi åbent om søndagen mellem kl. 11.00 og 16.00, og du vil kunne forvente en søndagsvagt ca. hver 3. uge. Der kan lejlighedsvis blive tale om vagter også på hele dage ved ferie og sygdom i afdelingen.
Vi søger dig som:
- Er udadvendt og sætter en ære i at yde en suveræn kundeservice med et "smil i stemmen"
- Er energisk, løsningsorienteret og ikke mindst tålmodig
- Har øje for detaljerne og kan lide at arbejde struktureret
- Har en positiv tilgang til livet og motiveres af at gøre en forskel
Vil du være med til at levere branchens bedste kundeservice?
Så søg stillingen hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges indtil den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kundecenterchef Lone Koch Poulsen på telefon 70 202 203.
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
P. Christensen A/S, Administration, Birkemose Allé, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/4se2r4/p-christensen-as/fqtyqr/studentermedhjalper-til-p-christensen-kolding
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859835