Studiejob

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

STUDIEJOB

Mad med Hjertet – til dig!

I Køkkenet Sygehus Lillebælt søger vi en studerende til at dække weekendvagter hver 4 weekend samt enkelte dage/hele uger i forbindelse med skoleferie og helligdage.

Arbejdstiden vil primært være fra kl. 10.50-18.20 med en gennemsnitlig ansættelse på 7,5 timer om ugen.

Jobbet er perfekt, hvis du fx er studerende og gerne vil supplere din SU, eller du savner tilknytning til arbejdsmarkedet i pensionslivet.



Lidt om jobbet –

  • Du får base i køkkenet på hospitalet, men du er meget på benene på sengeafdelingerne, hvor du er bindeled mellem køkken og pleje, og er en del af et team af studerende, som bytter vagter indbyrdes.
  • Der er altid 5 på arbejde i weekenderne, 1 studerende og 4 fuldtidsansatte – du vil aldrig være alene.
  • Du kommer til at stå for opvarmning og anretning af frokost- og aftensmad på buffeterne på sygehusets sengeafdelingerne.
  • Herefter passer du telefon, og hjælper plejen med at få fordelt måltiderne optimalt – målet er her at alle patienter bliver mætte, og madspildet på sygehuset er minimalt.
  • Andre opgaver kan være at fylde mejerivarer op på afdelingerne, servere mellemmåltider for patienterne, varme og anrette aftensmaden samt forfaldent køkkenarbejde.
  • Vi sørger for grundig oplæring, og planlægger sammen med dig, hvordan den bedste oplæring til jobbet gennemføres.
Lidt om dig -

  • Du er selvstændig, stabil og stærk, holder dig selv i fysisk god form – du skal tage mange skridt i vagten.
  • Du er loyal, og kan følge med og bevare overblikket over måltidernes vej rundt på hospitalet.
  • Du kan samarbejde både med pleje og køkkenpersonale.
  • Du har kærlighed til mad og mennesker, og spreder gerne dit gode humør.
  • Du kan efterleve Sygehus Lillebælts værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.


Hvis du står og mangler et studiejob, så upload din ansøgning og cv. Der indkaldes løbende til samtaler.

Vi glæder os til at læse mere om dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (7-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919645

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet