Summer Beats: Koncert med DJ Kato og Kongsted

Profilbillede
dato

Nu kan du snart komme til koncert med DJ Kongstad og Kato, som spiller elektronisk musik og house. Koncerten hedder Summer Beats og finder sted på Akseltorv den 19. juni. 

Indehaveren af Stay Cafe, Fatih Yuksek, har længe ønsket at lave et musikarrangement, der skaber mere liv og socialt samvær i midtbyen. Den elektroniske musik er tiltænkt den yngre målgruppe, som Yuksek synes nogle gange bliver glemt, når der laves arrangementer.  

Når koncerten skydes igang, vil Akseltorv blive spærret af, og en scene bliver sat op foran Tordenskiold med siddepladser til koncertgæsterne. Der er i alt 500 billetter til salg, og 100 af billetterne giver adgang til Stay Cafes udendørsområde, hvor der serveres mad og rosé, som er inkluderet i billetten. 

Kolding Kommune har godkendt koncerten, som kun er åben for 500 koncertgæster pga. corona-restriktionerne. Koncerten har fået grønt lys, fordi det er en sikker måde at skabe liv i midtbyen, uden at man går på kompromis med sikkerheden. 

 Koncerten finder sted på Akseltorv lørdag d. 19. juni kl. 17, og der er adgang til Akseltorv fra kl. 16. Du kan købe billetter til Summer Beats på universe.com.

Kilde: Redaktion