Sune Thomsen var flyvende i drønvigtig KIF-sejr

Med 12 mål var Sune flyvende i KIFs første oprykningskamp (Foto: J. Lindved)
Profilbillede
dato

Tirsdag aften skulle KIFs Serie 1-herrer en tur til MEDIUS Holsted, hvor de mødte FSH Holsted i den første kamp om oprykning til Jyllandsserien.

Denne tur skulle vise sig at være til stor succes for KIF-mandskabet, som kunne notere sig en sejr på cifrene 21-28. KIF-træner, Jimmi Lindved er glad for sejren, men nervøsiteten skal helst udelades fra spillet.

“Første stik i hus. Kampen i dag var lidt præget af nervøst spil, både i forsvaret og i angrebet. Vi får ikke fundet det spil, vi ellers ved vi kan spille. Vi følges ad det meste af første halvleg, men vi trækker lidt fra mod slutningen og vi går til pause med 14-11 føring.”

“De første 21 min i anden halvleg er kampen igen meget lige, dog er vi bagud med 1 mål med 9 min tilbage, herefter fik vi fundet det spil vi vidste vi kan spille og det meste lykkedes så vi vinder kampen med 7 mål.”

Lindved sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus, og det skyldtes i høj grad, at KIFs Sune Thomsen var gevaldigt spillehumør tirsdag aften:

“Når alt kommer til alt spiller vi en fornuftig kamp, med lidt oprykningsnerver. Der var ild i Sune Thomsens arm i dag. Med 12 mål var Sune flyvende - måske han skal have lidt is på armen,” lyder det fra Jimmi Lindved om holdets brandvarme topscorer. 

KIF skal allerede i kamp igen i morgen, hvor returopgøret bliver fløjtet op i Sydbank Arena klokken 20:00.

KIFs målscorere
Sune Thomsen - 12 mål
Rasmus Mattiessen - 5 mål
David Hansen - 4 mål
Matias Daugård - 4 mål
Anders Eriksen - 2 mål
Daniel Jacobsen - 1 mål

Redninger
Lukas Iwersen - 13 redninger
Simon Nielsen - 6 redninger

Kampens resultat: 21-28 til Kolding IF 3
Række: Serie 1 Herrer Opspil JSH

Kilde: Træner Jimmi Lindved, Kolding IF 3 - Serie 1 Herrer Opspil JSH