Supervisor til receptionen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det bedste job, du kunne tænke dig..

…er ledigt og kan blive dit! For Hotel Kolding søger en Supervisor til vores receptionsteam med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling. Vagterne er fordelt på hverdage i både dag- og aftentimer samt hver anden weekend.

Jobbet som Supervisor i receptionen er et alsidigt job, og blandt opgaverne er:

  • Højt niveau af gæsteservice og værtskab.
  • Professionel håndtering af telefon og mail.
  • Administrative opgaver.
  • Vagtplanlægning.
  • Ind- og ud checkning.
  • Booking af værelser og grupper.
  • Barsalg.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Vi har selvfølgelig lidt forventninger, nemlig at:

  • Du kan li’ mennesker – altså, sådan rigtigt! En receptionists fornemmeste opgave er at give alle gæster en god oplevelse og uovertruffen service samt sørge for, at de føler sig hjemme.
  • Du har erfaring – meget gerne som faglært receptionist, men generel hotel- og serviceerfaring er også et stort plus.
  • Du har et højt niveau af grundighed i din måde at arbejde på – på Hotel Kolding dobbelttjekker vi hellere en ekstra gang, end vi sender en sjusket mail afsted eller guider gæsten den forkerte vej til Lillebæltsbroen.
  • Du kan arbejde selvstændigt og tør tage beslutninger – ofte er du alene på job i receptionen, og der skal træffes en beslutning nu og her.
  • Du har en positiv indstilling til de fleste ting (der er jo grænser, ikk’).
  • Du har gode kommunikationsevner og taler gerne flere sprog.

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et spændende og (helt ærligt) sjovt arbejde i verdens bedste branche – mange forskellige opgaver, mange skønne gæster.
  • Ansvar og plads til at vokse – du indgår i et team med kun to fuldtidsreceptionister, så du vil få ansvaret for specifikke opgaver og områder.
  • Mulighed for indflydelse – vi er et selvstændigt hotel, så beslutningsprocessen er kort, og vi er ikke bange for de skæve idéer.
  • Et job i centrum af Kolding tæt på det hele.
  • Adgang til fordelagtige personalegoder.
  • Byens bedste kollegaer (jo, den er go’ nok).

Om Hotel Kolding

Hotel Kolding er bygget i 2005 som en del af E/F Slotsmøllen. Hotellet har 132 moderne værelser, og ligger på byens bedste placering sammen med Kolding bibliotek, og har Slotssøen med Koldinghus på toppen som smuk nabo. I 2021 blev hele hotellet gennemrenoveret. Hotellet blev i 2018 købt af K/S Atlantic. Hotel Kolding har to søsterhoteller; Hotel Atlantic i Aarhus og The Lodge Billund i Billund.

Løn og ansøgning

Løn efter kvalifikationer. Send din ansøgning med din begrundelse for, hvorfor du er den rette til jobbet, samt et uddybende CV til jobexperiences@hotelkolding.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Hotelchef Rikke Fagerberg på 7634 5400. Samtaler afholdes løbende, og jobopslaget nedtages, så snart den rette ansøger er fundet.

Måske er du den, der passer ind lige præcis hos os - vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hotel Kolding, Banegårdspladsen, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: jobexperiences@hotelkolding.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834026

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet