BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til nye udfordringer? Dygtig og engageret kollega søges til fastansættelse pr. 1/12 2023 eller efter aftale Vi søger en alsidig radiograf, der trives med en uforudsigelig hverdag, der består af akut-arbejde og vagter i MR / CT / DR, og som i sit daglige arbejde, sætter patienten først.
Røntgen og Scanning, Kolding
Kolding Sygehus er Patienternes Akutsygehus, og en del af Sygehus Lillebælt.
Sygehuset, såvel som afdelingen, er meget optaget af forbedringsarbejde og forsøger hele tiden at rykke grænser for at optimere patienternes oplevelser, når de har brug for vores hjælp.
Hos os står udviklingen aldrig stille. Vi er kendt for vores visionære og innovative tilgang. Vi har bl.a. udviklet et særligt børnemiljø i MR med leg og informationer på en app, har uddannet børneteam og en indretning, der tilsammen giver tryghed og gør behovet for anæstesi i forbindelse med MR-scanning mindre. Derudover har vi et udekørende team, der tager ud til plejehjem, for at fotografere patienter, der ikke er i stand til at komme til sygehuset.
Afdelingen består af 85 engagerede medarbejdere, heraf ca. 55 radiografer, bl.a. 5 beskrivende radiografer inden for ortopædiske røntgenundersøgelser og 2 beskrivende radiografer i UL.
Årligt udføres der ca. 130.000 undersøgelser. Vi bemander 3 MR-scannere, 3 CT-scannere, 2 interventionsstuer samt 1 hybridstue, 6 DR stuer, 4 UL rum, 3 mobile DR apparater samt vores udekørende enhed.
Vi har egen ”afdeling” integreret i Akutafdelingen med CT, DR og UL. Herfra varetages vagtarbejde. Vi indgår desuden i det regionale set-up med tilbud om MR-trombolyse døgnet rundt alle ugens dage 365 dage om året.
Inden for interventionsspecialet har vi speciale i det vaskulære område, hvor vi hjælper patienter med stenoser og forsnævringer i blodkarrene.
Der er høj grad af tværfagligt samarbejde imellem radiografer, læger og sekretærer for at skabe optimale patientforløb og arbejdsgange.
Stillingen:
Der er tale om en fast stilling 37 timer/uge med skiftende vagter - hele døgnet, 365 dage om året. Vi har tilstedeværelsesvagter af forskellig længde, bl.a. 7 ½, 10 og 12 timers vagter samt rådighed fra vagtværelse til varetagelse af MR-trombolyse om natten.
Vi sammensætter gerne din stilling efter hvilke erfaringer og kompetencer du eventuelt kommer med, samt hvor vi har behov. Der er mulighed for en dedikeret MR ansættelse, hvis dette ønskes.
Hos os passer du ind, hvis du kan lide:
- En uforudsigelig hverdag med patienten i fokus
- At tingene ind imellem går lidt stærkt
- Vagtarbejde og skiftende arbejdstider
- Planlagte og akutte forløb
- Tæt tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt
- Er autoriseret radiograf
- Trives med varierende arbejdsmængde med til tider højt flow
- Har lyst til at arbejde med MR, CT, DR og evt. intervention
- Er indstillet på at tage ansvar for egen vagtplanlægning under hensynstagen til dine kolleger
- Har et imødekommende væsen, og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Kan og vil yde en høj faglig kvalitet og stadig have overskud til at være en god kollega
- Brænder for at yde patientservice i topklasse – i Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først
- Har lyst til udvikling, og ser muligheder i forandring – i Sygehus Lillebælt er der stor aktivitet med forbedringsarbede
- Et grundigt oplæringsprogram
- Fantastiske og dygtige kolleger med en uhøjtidelig omgangstone
- En høj grad af selvstændighed
- ”Ønskeplan”, hvor du selv er aktiv deltager i planlægningen af dine timer
- En visionær og innovativ afdeling beliggende i det flotte ”Patienternes Akutsygehus”
Overradiograf Sussi Dannesboe mail: Sussi.Dannesboe@rsyd.dk / tlf.: 76 36 02 02 eller
Konstitueret overadiograf Connie Gibson på Connie.Gibson@rsyd.dk / tlf. 76 36 29 72
Ansøgning og CV samt uddannelsespapirer og andet relevant materiale sendes elektronisk.
Ansøgningsfrist: søndag d. 15 oktober 2023
Der forventes afholdt samtaler tirsdag d. 24oktober 2023
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Sygehusvej 24, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226411&DepartmentId=6699&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905980