Distrikt Midtbyen søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske, der ønsker en hverdag med selvstændighed, ansvar og mulighed for at gøre en mærkbar forskel for borgerne.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi leder efter en sygeplejerske, som vil være med til at styrke den sygeplejefaglige indsats og bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af vores team.
Hos os møder du borgere med forskellige behov og livssituationer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor fokus er på at understøtte den enkelte borgers ressourcer, selvstændighed og livskvalitet. Vi tror på, at faglighed, relationer og samarbejde er nøglen til gode borgerforløb.
Du skal vælge os, da
du får stor indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag
du får en meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for borgerne
du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med hjælpsomme kolleger
du får mulighed for at præge den faglige udvikling og kvaliteten i opgaveløsningen
du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på tillid, samarbejde og ansvar
Om jobbet
Du bliver en del af et fast team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere.
Vi arbejder ud fra principperne i Selvværd og Sammenhæng og med fokus på at skabe helhedsorienterede og meningsfulde borgerforløb i overensstemmelse med ældrelovens intentioner. Du kan læse mere om Selvværd og Sammenhæng her.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Sygeplejefaglige vurderinger og koordinering af komplekse borgerforløb
Medicinhåndtering, sårpleje, inkontinensindsatser og øvrige sygeplejeopgaver
Planlægning og gennemførelse af borgerbesøg
Understøttelse af rehabilitering og borgernes mestring af eget liv
Faglig sparring og vejledning af kolleger
Dokumentation, opfølgning og kvalitetssikring
Du vil få en central rolle i den faglige udvikling og samtidig opleve stor frihed under ansvar i det daglige arbejde.
Vi forventer, at du
Er autoriseret sygeplejerske
Kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger
Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
Er nysgerrig på udvikling, rehabilitering og nye arbejdsformer
Møder borgere, pårørende og kolleger med respekt og engagement
Har kørekort til personbil
Vi vægter både faglige og menneskelige kompetencer højt.
Derfor søger vi en kollega, der både kan bidrage med sygeplejefaglig kvalitet og være en aktiv del af et stærkt kollegialt fællesskab.
Hvem er vi?
Distrikt Midtbyen er en del af Kolding Kommunes hjemmepleje og hjemmesygepleje. Vi er et engageret team af dygtige medarbejdere, som hver dag arbejder for at sikre høj kvalitet og sammenhæng i borgernes forløb.
Vi har særligt fokus på:
Høj faglig kvalitet
Tæt tværfagligt samarbejde
Vidensdeling og sparring i hverdagen
Udvikling af medarbejdere og arbejdsmetoder
En kultur præget af respekt, humor og hjælpsomhed
Hos os lykkes vi sammen, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem fællesskab.
Vi tilbyder
Grundig introduktion til jobbet
Mentorordning og tæt faglig støtte i opstartsperioden
Gode muligheder for kompetenceudvikling
Høj grad af indflydelse og medansvar
En arbejdsplads, hvor din faglighed bliver værdsat og taget alvorligt
Arbejdstid
Dagvagt, typisk mellem kl. 07.00 og kl. 15.00
Som sygeplejerske indgår du i dækning af aften- eller nattevagter ved ferie og andet fravær
Weekendvagt hver 4. uge (hyppigere kan aftales efter ønske)
37 timer ugentligt eller efter nærmere aftale
Har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Mike Lehmberg, Tlf. 24 85 03 74
Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. august 2026.
Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 25. august 2026 afholdes ansættelsessamtaler.
Ansættelsestidspunkt: Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2026.
Løn: Aflønning sker efter gældende overenskomst og på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjælp i hjemmet Midtbyen, Buen, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1b710011-967f-4e2e-99e7-ec9f4dd61186