Sygeplejerske søges til specialiseret organkirurgisk sengeafsnit

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

G E N O P S L A G

Har du lyst til at fordybe dig i det organkirurgiske speciale, og blive en del af et højt specialiseret team på en ambitiøs afdeling? Vi søger en sygeplejerske til at indgå i et team med dygtige og engagerede kollegaer. Sammen bestræber vi os hver dag på, at skabe sammenhængende patientforløb, og yde omsorg til en kompleks patientgruppe på et højt fagligt niveau, hvor SLBs værdier og løfter (SLB intra - Sider - Visioner og værdier (rsyd.dk)) er bærende for vores sygepleje.



Om sengeafsnittet

Vi er et specialiseret sengeafsnit med 18 sengepladser.

Du vil blive en del af en medarbejdergruppe, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og servicemedarbejdere. Derudover kliniske sygeplejespecialister, sygeplejerske ph.d.studerende, specialeansvarlige og koordinatorerer.

Vores arbejdsmiljø er præget af humor, faglighed, seriøsitet, indlevelse. Vi er gode til at hjælpe hinanden og står sammen om den fælles opgaveløsning.

Vi er en afdeling med stort fokus på faglig udvikling og projekter. Herunder kan nævnes stuegangsprojekt med udvikling af patient app og vores arbejde med kompetencekort, og oplæring af social- og sundhedsassistenter til at gå stuegang. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling.

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts referenceramme for sygeplejen, og er i gang med at implementere excellent sygepleje. Se mere Sygeplejefaglig Referenceramme Sygeplejefaglig Referenceramme 2021.pdf (rsyd.dk)

Det organkirurgiske speciale på Kolding Sygehus rummer både øvre og nedre kirurgi, og vi modtager overvejende akutte patienter. De kommer med såvel maligne som benigne lidelser i mave-tarmsystemet, galdevejene og bugspytkirtlen. Derudover modtager vi elektive patienter til operation for blandt andet galdesten, brok.

Du kan møde patienter med:

Lidelser i eksempelvis tarmsystemet, spiserør og mavesæk, galdevejene og bugspytkirtlen. Herunder også tarmslyng, blindtarmsbetændelse og abscesser.



Vi har dagligt en erfaren sygeplejerske med koordinatorfunktion, så der er god mulighed for supervision og faglig sparring.

Vi arbejder desuden tæt sammen med resten af huset, f.eks. Akutafdelingen, Operationsafsnittet, Dagklinikken, Korttidskirurgisk afsnit, Organkirurgisk ambulatorie og endoskopi m.m.



Hvad søger vi?

Vi søger en sygeplejerske, som kan se fordelen i at fordybe sig i det organkirurgiske speciale, og udvikle færdigheder inden for den specialiserede sygepleje. Du har lyst til patientforløb af forskellig varighed og grad af kompleksitet, og har modet til at tage sygeplejefagligt ansvar i patientforløbet. Som person er du struktureret og forstår at prioritere dine arbejdsopgaver.

Du skal kunne trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor flere faggrupper sammen løser opgaven og sikrer, at patienten får et godt forløb.

Du kan udvise respekt og empati i patientkontakten, er fleksibel, og har gode anerkendende og kommunikative evner. Desuden skal du have lyst til at arbejde med den instrumentelle del af sygeplejen, da vi har mange patienter med dræn, sår, sonder m.m.

Du formår at ”sætte patienten først”, og arbejde efter Sygehus Lillebælts værdier; Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Exellence. Du er en god rollemodel for elever/studerende, og formår at engagere og inspirere til læring og udvikling.



Introduktion

Vi tilrettelægger et individuelt introduktions program til dig alt efter din erfaring, og afholder løbende samtaler med dig om din trivsel og kompetenceudvikling. De første 8 uger er du i introduktion, og indgår ikke i den daglige bemanding. Du får desuden tilknyttet en mentor. Vi arbejder med Skills-Lab, der er en mindre enhed i afdelingen, som varetager pleje og behandling af en lille gruppe af patienter, under supervision af en sygeplejerske med specialfunktion. Her undervises i de forskellige patientforløb, medicin, pleje og behandling. Vi har netop implementeret elektroniske kompetencekort så du hele tiden kan følge din kompetenceudviklingsplan.



Det praktiske om stillingen i sengeafsnittet

Stillingerne er fortrinsvist i dag/nat, men vi er lydhøre for dine ønsker. Der er weekendvagt hver 3. weekend.

Vi har ønskeplan, så du har stor indflydelse på egen vagtplan.

Stillingerne er på fuldtid, men andet timetal kan aftales, og er ledig fra 1. november 2024 eller efter aftale.



Spørgsmål

Du er meget velkommen til at høre mere hos:

Oversygeplejerske for Organkirurgi Senge Christina Hjarsbech Larsen på 7636 2395 eller Souschef Jeanett Søbjerg Skøtt på 7636 2319.

Løn i henhold til overenskomst.



Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt, vi holder løbende ansættelsessamtaler. Sidste ansøgningsfrist 15. september 2024. For at vi kan give din ansøgning den bedste behandling bedes du benytte knappen "søg".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099962

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet