BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det der driver dig, er det der virkelig betyder noget for patienten og hvor pleje og omsorg går hånd i hånd med høj faglighed og menneskelig nærvær.
Vi har netop nu en fast stilling til dig, der virkelig brænder for sygepleje. Ansættelse den 1. april 2025, eller efter aftale.
Hos os handler sygepleje nemlig om mere end at behandle sygdom og behov. Ved at være nærværende tilstede retter vi vores opmærksomhed til det betydningsfulde for patienten og vi arbejder altid for patientens mulighed for at komme sig og forsone sig med situationen.
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi først og fremmest er specialiseret i pleje og omsorg til patienter med forskellige neurologiske lidelser såsom blodpropper i hjernen, hjerneblødning, hjernetumorer, neuroinfektioner, epilepsi m.fl. Din sygepleje og omsorg ligger blandt andet i at være en vigtig støtte i patientens sygdomsforløb herunder at medtænke og inddrage de pårørende.
I sengeafsnittet, som er normeret til 22 sengepladser, er du omgivet af et dedikeret tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, neurologer, fysio- og ergoterapeuter, logopæd og flere andre medhjælpere, som alle hver dag arbejder tæt sammen for at tilbyde personlig, præcis og omsorgsfuld behandling. Der er ligeledes et tæt samarbejde med neurologisk ambulatorium, primærsektor og Det Udekørende Team (DUT).
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi blandt andet tilbyder mentaliserende supervisionsforløb, og vi er stolte af at afdelingen i 2024 har været nomineret til arbejdsmiljøprisen. Vi har et trygt læringsmiljø og det du ikke ved, kan vi lære dig. Du starter i et onboarding forløb, hvor du tilknyttes en mentor og sammen laver vi den bedste opstartsplan for dig.
Derudover tilbyder vi:
- tværfagligt arbejde i teams med fokus på kontinuerlig faglig udvikling
- stor indflydelse på egen vagtplan igennem ønskeplan
- synlig og nærværende ledelse med fokus på din trivsel
- kollegialt sammenhold, hvor vi passer på hinanden
- et godt samarbejde, hvor dine ideer og erfaringer værdsættes
Vi ønsker dig som:
- har lyst til at bidrage til fællesskabet så vi alle når samlet i mål
- brænder for dit fag og har en positiv indstilling hvor du ser muligheder frem for begrænsninger
- viser engagement, reflekterer over egen praksis og tager ansvar for egen læring
- besidder solide kommunikative evner
- ser det typiske og samtidig får øje på det unikke i patientsituationen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via link, senest den 19. marts 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Katrine Holm Christensen på telefon 20271329, eller Souschef Tove Jensen på telefon 76360370.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/17d49d14-0305-4ea2-9441-7aa5b833ebeb