Sygeplejerske til ortogeriatrisk afdeling søges: Uddannelsesansvarlig i Kolding

dato

Kolding
Opstart 1. november 2026 eller efter aftale
⏱ Fuldtid eller deltid



Brænder du for at lære fra dig og sikre den bedste læring for vores kommende kolleger? Ønsker du at være med til at sætte rammerne for læring for både elever og studerende i en afdeling, der har fokus på at være et godt være- og lærested, med høj faglighed, stærkt fællesskab og udvikling? Så er det dig, vi søger!



Om os

Vi er et ortogeriatrisk sengeafsnit med 18 sengepladser.
Vi behandler akutte traumepatienter > 65 år med lavenergifrakturer.
Hos os bliver du en del af et team på 30 medarbejdere med blandede fagligheder. Vi arbejder målrettet med kvalitet, patientsikkerhed og udvikling – og vi prioriterer både faglig og personlig sparring foruden et godt arbejds- og læringsmiljø.



Vi søger dig, der:

  • Har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske og gerne et års erfaring inden for ortopædkirurgi
  • Har en klinisk vejlederuddannelse og gerne en pædagogisk diplomuddannelse – eller har lyst til at få det
  • Har fokus på at være bindeled for elever og studerende mellem teori og praksis
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Bidrager positivt til fællesskabet og det gode læringsmiljø
  • Er motiveret, engageret og interesseret i funktionen som lærings- og uddannelsesansvarlig (LU)


Om stillingen:

Vi tilbyder en stilling som sygeplejerske med 2 ugentlige dage til LU funktionen. Du arbejder hver 3. weekend (8/12 timer) eller hver 2. weekend (8 timer), i enten dag-/aftenvagter eller dag-/nattevagter.

I tæt samarbejde med funktionsleder samt afsnittets og ortopædkirurgisk afdelings øvrige LU’er vil du blive ansvarlig for:

  • den kliniske undervisning og læring på afdelings- og/eller afsnitsniveau
  • sygeplejestuderendes og social- og sundhedsassistentelevers kliniske uddannelsesforløb
  • kontinuerlig forbedring og udvikling af klinisk uddannelse og oplæringsforløb
Desuden vil du være medansvarlig for strategisk udvikling på uddannelsesområdet i egen afdeling.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægge og koordinere den overordnede tilrettelæggelse af oplæring for social- og sundhedsassistentelever og klinisk uddannelse for sygeplejestuderende i samarbejde med over- sygeplejersken
  • Medvirke til et inspirerende, udviklende og anerkendende studie- og uddannelsesmiljø
  • Initiere et godt samarbejde med afsnittets oplæringsvejledere og daglige vejledere
  • Sikre kompetenceudvikling for oplæringsvejledere og daglige vejledere
  • Udarbejde årsrapport til UCL og implementere forbedringstiltag
  • Ajourføring af afsnittets uddannelsesdokumenter i henhold til gældende studie- og uddannelsesordninger
  • Ajourføring af afsnittets introduktions– og undervisningsmateriale til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
  • Sikre at evalueringer, bedømmelser og kliniske prøver afvikles
  • Implementere nye tiltag og ændringer i uddannelserne og videreformidle dette til afsnittets øvrige personale
  • Deltage i uddannelsesrådsmøder, netværk og øvrige relevante udviklingstiltag på tværs af sygehuset.


Har dette vakt din interesse, så er der ansøgningsfrist d. 16. september 2026.
Samtalerne afholdes i uge 39.
Har du spørgsmål, så kontakt oversygeplejerske Lisa Petersen på 76 36 23 40 eller lisa.petersen@rsyd.dk eller souschef Sara Klausen sara.klausen@rsyd.dk

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi indhenter referencer efter forudgående aftale inden endelig ansættelse.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2813ac74-3918-4dfc-b489-3bb3c84efed9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler