Sygeplejersker med speciale funktion i psykiatri til Sygeplejen i Kolding Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret sygeplejerske, med høje faglige og personlige kompetencer, der brænder for sygeplejefaglige indsatser til borgere med psykiatriske diagnoser og/eller særlige udfordringer.

I Sygeplejen arbejder vi målrettet med det, der er vigtigt for borgeren, ud fra vores vision: Selvværd og Sammenhæng.  Det betyder at du i din kommunikation er lyttende, stiller spørgsmål før du giver svar og at den sygepleje du planlægger og udfører, altid sker i samspil, med den konkrete borger og pårørende.
 

Hos os får du en afvekslende hverdag, hvor du har mulighed for at sætte dine kompetencer i spil hver dag.

Kvalifikationer, faglige og personlige kompetencer som du kan tilbyde:

  • Bred klinisk erfaring som psykiatri sygeplejerske og med viden og interesse i forhold til behandlingstilbud og rehabiliterende tilgang til borgere i eget hjem, med psykiatriske diagnoser, særlige udfordringer, rusmiddel – og/eller alkoholmisbrug
  • Udføre sygepleje på højt fagligt niveau, med blik for faglige udviklingsmuligheder og nyeste evidens
  • Har videreuddannelse på diplom niveau i psykiatribehandling, eller er parat til, at erhverve videreuddannelse inden for det psykiatriske område
  • Har evnen til at indgå i tværfaglige teams og relationer med forskellige faggrupper
  • Mod til at sparre med kolleger i Hjemmehjælpen og Sygeplejen, så de oplever større tryghed og mestringsevne i mødet med psykisk sårbare borgere
  • Er ansvarsbevidst, arbejder selvstændigt og kan koordinere eget arbejde
  • Bidrager til kvalitetsudviklingen inden for det sundhedsfaglige og psykiatriske område
  • Besidder evnen til systematisk dokumentation ud fra FSIII
  • Gyldigt kørekort B

 

Om os:

Vores hverdag fyldes med mangfoldige og komplekse sygeplejeopgaver, vi er selvvisiterende og vi koordinerer indsatsen i meget forskellige borgerforløb.

Sygeplejeindsatser og relations arbejde forekommer såvel i psykiatriklinikken i Sundhedscenteret, som i borgerens hjem.

Sygeplejeopgaver udføres ud fra en rehabiliterende tilgang i samarbejde med borgeren, enten i klinik eller i borgerens hjem. Samtidig udvikler vi på det gode samarbejde med hjemmehjælpen og sygeplejerskerne.

Du bliver kollega til to sygeplejersker med specialist funktion indenfor psykiatri. Vi er top engagerede i, at skabe og afprøve nye samarbejdsmodeller i borgerforløb, med samarbejdspartnere i kommunen og sammen med sygehuse, socialforvaltningen, social- og lokalpsykiatrien samt de praktiserende læger.

I hverdagen arbejder vi tæt sammen om opgaverne. Vi lægger vægt på åbenhed, sparring og arbejdsglæde i vores lille team.

For at kunne arbejde kompetent med denne gruppe af borgere, tilbydes psykiatri sygeplejersker i Kolding Kommune deltagelse i temadage, årsmøder og tilbud om videreuddannelse.

 

Vi tilbyder:

  • et godt arbejdsmiljø med gode kolleger som i fællesskab løser hverdagens udfordringer. Vi holder fokus på vores kultur, kendes ved rummelighed, at der er plads til forskellighed og at alle føler sig set, hørt, mødt og oplever arbejdsglæde hver dag.
  • indflydelse på udviklingen af den psykiatriske sygepleje og de sygeplejefaglige indsatser generelt, herunder etablering og implementering af arbejdsgange, samarbejdsaftaler samt procedurer.
  • uddannelse i psykiatrisk sygepleje på Diplom Niveau 1 eller flere moduler.
  • en sygeplejeafdeling S3, som består af i alt 38 sygeplejersker med specialfunktion, heraf er der 3 psykiatri sygeplejersker. Et tæt og engageret samarbejde med de øvrige to sygeplejeafdelinger, S1 og S2 som løser de sundhedsfaglige opgaver i hele kommunen; Der er i alt ansat 135 sygeplejersker i Kolding Kommune.
  • et tæt samarbejde ind i Sygeplejen, Hjemmehjælpen, Sygehuse, Lægepraksis og øvrige psykiatriske institutioner.
  • en varieret arbejdsdag med rig mulighed for kompetenceudvikling.

 

I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har vi en klar vision:

Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør. Det er en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde

Du kan læse mere om visionen, levereglerne og forvaltningen her - https://selvvaerdogsammenhaeng.dk/

 

Er du interesseret og tænker, den stilling er lige mig - Så send en ansøgning.

Kontakt
Ved evt. uddybende spørgsmål til stillingen samt rekvirering af funktionsbeskrivelsen, kan du kontakte: Sygeplejefaglig leder Sanne Vestergaard: tlf. 5148 0554, Email: save@kolding.dk

Arbejdssted
Sygeplejen S3, Sygehusvej 6, Sundhedscenteret, 6000 Kolding.
 

Arbejdstid:
32-37 timer /uge på hverdage samt på helligdage.
 

Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse.
 

Ansættelsestidspunkt:
1. oktober 2023 eller efter aftale.

Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse

Ansøgningsfrist:
Søndag den 20. august 2023.
 

Ansættelsessamtaler: 
Afholdes onsdag den 23. august 2023.

 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".



Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=05493c67)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltning SSF, Domhusgade, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=05493c67&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet