Tag med til Kolding Talks: 'Tænk' med Svend Brinkmann

Foto: Kolding bibliotekerne.
Profilbillede
dato

Oplev Svend Brinkmann mandag den 13. marts, når han slår et slag for det tankefulde liv i en tankeløs tid.

Den populære psykologiprofessor Svend Brinkmann spørger i dette foredrag, hvordan vi kan lære at tænke dybt, kritisk og selvstændigt. Det er nemlig blevet stadig mere udfordrende i vores tid, der lægger vægt på hastighed, nytteværdi og effektivitet.

Vi bombarderes med indtryk og med krav om mere og mere, hurtigere og hurtigere – så hvornår kan vi egentlig tænke?

Mange søger i dag mod østens tradition for meditation og mindfulness, hvor det handler om at være til stede i nuet og slippe alle tanker, men Svend Brinkmann viser de muligheder, der findes i den vestlige filosofis tradition for at tænke bedre som afgørende for et godt liv.

 Vi skal tænke bedre, ikke mindre - det er udgangspunktet for dette foredrag, hvor du vil få rigelig mulighed for at tænke og reflektere.

 Foredraget tager udgangspunkt i Brinkmanns nyeste bog Tænk fra 2022. 

Om Svend Brinkmann

Svend Brinkmann er professor i psykologi og forsker på Aalborg Universitet. Han har udgivet en lang række bøger, blandt andet trilogien Stå fast, Ståsteder og Gå glip.

Han er desuden en aktiv stemme i den offentlige debat og er kendt som radiovært, klummeskribent og foredragsholder.

// Et arrangerment fra Kolding Talks \\

Tid: Mandag den 13. marts, kl. 19:00 - 21:00

Pris: 225 kr.

Sted: Kolding Teater - Comwell – Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Arrangører: Kolding Bibliotek, Kolding Talks, Aftenskolernes Samråd

Køb billetter på bibliotekets hjemmeside her.

Kilde: Kolding bibliotekerne
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Kolding

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.