Tag på sommerfisketur med Kolding Sportsfiskerforening

Profilbillede
dato

Nu kan du komme med på en hyggelig fisketur tre gange i løbet af sommerferien. Kolding Sportsfiskerforening inviterer nemlig børn og unge under 18 år til fiskeri i Marielundsøen. 

Den 26. juni, 3. juli, og 10. juli er de tre lørdage, hvor du kan være med til at fiske i Marielundsøen. Hvis du er heldig, fanger du en masse fisk, men der er også vejledning og gode råd fra juniorlederne i foreningen. Fiskeriet starter kl. 10.00 og slutter kl. 15.00. 

Du kan bare møde op på dagen, tilmelding foregår ved søen. Man mødes på parkeringspladsen ved naturskolen. Tilmeldingen kan også bruges som gratis fiskekort til Harte-Donssøerne i juli, august og september 2021, og til de første to junior klubaftener i efteråret.

Hvis du har din egen fiskestang kan du tage den med, eller du kan låne en. Der er maddiker og agn til rådighed, men hvis du helst vil fiske med noget andet grej, så må du selv tage det med. 

Kolding Sportsfiskerforening er en åben, frivillig forening med ca. 500 medlemmer, som fisker i kyster, åer og søer. Der er en stor junior- og ungdomsafdeling, som udgør 10-15% af medlemmerne. Foreningen har også en aktiv veteran gruppe som mødes hver mandag formiddag.

Kilde: Redaktionen