Talstærk akademiker til barselsvikariat i Analyseteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Inspireres du af at arbejde i en værdibaseret organisation med en stærk kultur, der sætter patienten først? Er du skarp til tal og data, og kan du i samspil med dine kolleger bruge dine analytiske kompetencer til at sparre om ressourceudnyttelse med vores organisation og afdelingsledelser?

Vi søger en talstærk akademiker til et barselsvikariat i Analyseteamet, hvor du vil være med til at understøtte, at vi har en høj kvalitet i vores datagrundlag og analyser i HR. Analyserne bruges aktivt til at træffe beslutninger på ledelsesniveau på tværs af hele Sygehus Lillebælt.

Du bliver en del af HR, Analyse, der foruden dig selv består af tre analytikere og en tværgående specialist på lægeområdet. I stillingen vil du være i dialog med afdelingsledelserne, direktion og andre nøglepersoner om, hvordan de anvender deres personaleressourcer bedst muligt. Det er derfor vigtigt, at du både er grundig og systematisk, men også proaktiv og nysgerrig på, hvordan vi – i samspil med Økonomi- og Planlægningsafdelingen – kan give de respektive afdelingsledelser et forretningsrelevant, nemt og overskueligt overblik.

Arbejdsopgaver Du får en central rolle i at formidle og bringe analyser i spil, og dine hovedopgaver er:

  • Understøtte afdelingsledelserne i optimal ressourceudnyttelse via datatræk, analyse og rapportering (kontaktperson).
  • Refusionsopgørelser, ledelsestilsyn og revisionskontroller.
  • Løbende opdateringer fx frivillig ekstra arbejde (FEA), Ny løn og medarbejderoversigter.
  • Ad hoc rapporteringer og analyse
Du vil samtidig løbende være med til at analysere på og udvikle konstruktive løsninger inden for vores egen analyse og rapportering, så vi kan matche den stigende efterspørgsel i organisationen. Det kræver, at du formår at kombinere dine stærke tal- og datakompetencer med organisationsforståelse til at gennemskue og se mønstre i tallene samt selvstændigt opstille hypoteser på, hvor og hvordan vi hjælper organisationen bedst.

Baggrund og erfaring Der er flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, der har givet dig gode kvantitative kompetencer fx cand.scient.pol., cand. oecon. eller cand.scient. Du har erfaring med og interesse for at arbejde med tal og databearbejdning, og kan bruge det som udgangspunkt for at forstå komplekse problemstillinger. Du er skarp i Excel og har erfaring med udtræk fra diverse systemer, og det er samtidig en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med økonomistyring.

Da efterspørgslen efter vores ydelser er stor, søger vi en kollega, der arbejder selvstændigt og har evnerne til at prioritere og tilrettelægge sine aktiviteter efter organisationens skiftende efterspørgsel og behov. Det kræver, at du har overblik og befinder dig godt i et travlt miljø, hvor du leverer opgaver med både korte og længere deadlines. Du er vedholdende, ordentlig og omhyggelig i dit arbejde og sætter en ære i at aflevere et godt produkt.

Hvem er vi I HR-afdelingen bestræber vi os på at understøtte sygehusets afdelinger i at sætte ”Patienten først”. Vi består af 40 medarbejdere og er organiseret i 6 teams: Personalejura, Løn og Forhandling, Analyse, Arbejdsmiljø og Sekretariat, International Rekruttering og Sygehus Lillebælt Kompetencecenter. Du vil blive en del af teamet HR Analyse, der har fokus på at rådgive vores afdelinger om ressourceudnyttelse samt sikre et solidt datagrundlag til organisatoriske beslutninger på direktions- og afdelingsniveau.

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være ”Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed. På Sygehus Lillebælt er vi 5500 medarbejdere, fordelt på Vejle, Kolding og Middelfart sygehuse.

Løn- og ansættelse Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede AC organisationer.
Hovedtjenestested er Kolding Sygehus, men der må forventes jævnlig mødeaktivitet og opgaver på de øvrige af Sygehus Lillebælts matrikler (Vejle og Middelfart Sygehuse).
Tiltrædelse 1. december eller tidligere, hvis muligt. Stillingen er et barselsvikariat, som er tidsbegrænset til ca. 10 måneder.

Rekrutteringsprocessen Vi skal have din ansøgning med CV samt eksamenspapirer senest den 18. oktober.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 43.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte leder Torben Rahn Nøkkentved Nielsen på telefon 2042 7182 eller mail trnn@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, Sygehusvej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet