Team Teknisk Service søger ny kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Team Teknisk Service søger ny kollega

Vil du være med til at servicere vores tilbud på Handicap- og Socialområdet i Kolding Kommune?

Da vores kollega har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en teknisk servicemedarbejder. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. november 2023. Teamet varetager serviceopgaver i kommunens døgn- og dagtilbud i Handicap og Socialområdet. Teamet er organiseret i SOJA – Social ∙ Job ∙ Aktivitet.

 

Kvalifikationer:

Vi ønsker en teknisk servicemedarbejder, der sammen med teamets øvrige medarbejdere, understøtter den daglige drift af vores tilbud. Dit område består af ca. 60 boliger fordelt på 2 matrikler, i Kolding by. Arbejdet omfatter opgaver med tekniske installationer – tjek og tilsyn, indvendig og udvendig vedligeholdelse, holde adgangsforholdene til bygningen ryddet, mindre håndværksmæssige opgaver m.m. Udover de faste daglige rutiner er opgaverne ganske varierende, hvor det forventes, at man selv, sammen med kollegerne eller i samråd med teamets koordinator tager initiativ til at løse opgaverne.

Vi ønsker en teknisk servicemedarbejder, der er serviceminded og team-orienteret, har et godt humør og en høj arbejdsmoral. Vi tænker, at du har en god bred viden og relevant erfaring omkring praktisk arbejde, og gerne med en håndværks- og/eller ejendomsserviceteknisk uddannelse. 

Du skal kunne se dig selv i en organisation, der arbejder ud fra en vision, som vi kan opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler, som er: 

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde 

Du kan læse mere om Socialforvaltningens vision Selvværd & Sammenhæng og de 5 leveregler her

Det er nødvendigt, at du har kørekort og er villig til at bruge egen bil mod afregning efter gældende regler i Kolding Kommune.

 

Hvad kan vi tilbyde:

Vi kan tilbyde et arbejde, hvor du bliver en vigtig del af et team på syv faste medarbejdere inklusiv dig selv, og hvor én i teamet også har en koordinerende funktion. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge inden for tidsrummet kl. 7.00 – 15.00, der kan dog forekomme undtagelser. 

 

Løn og ansættelsesvilkår:

I henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter principperne for Ny Løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgers kvalifikationer.
Tiltrædelse den 1. november 2023 eller snarest herefter. 
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til centerleder, Tina Jensen på tlf.nr. 29 61 00 87 eller teamkoordinator, Jens Norling på tlf.nr. 24 60 80 11.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: Den 15. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler: Afholdes onsdag d. 18. oktober  2023.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=31046e64)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - SOJA - Social Job Aktivitet, Niels Bohrs Vej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917218

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet