BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Arbejdssted:
Toppen, Reinholdts bakke 27B, 6640 Lunderskov
Arbejdstid
1 stilling på 30 timer/uge og en stilling på 25 timer/uge
Ansættelsestidspunkt:
1. februar 2024
Vi er på udkig efter to nye kolleger. Den ene stilling er fordi, vi har en kollega, der skal ud og prøve kræfter som familiekonsulent, og den anden stilling er nyoprettet.
Vi er en dynamisk personalegruppe med gå-på-mod og godt arbejdsmiljø, der er på udkig efter en ny kollega. Vi har de skønneste børn og unge i aflastning, og det er vigtigt for os at finde det rette match til både os og børnene, vi har hos os.
Toppen er Kolding Kommunes aflastningstilbud til familier, der har børn og unge med forskellige handicaps. Børnene er i alderen 4-18 år.
I huset er der plads til seks børn ad gangen, og vi har lagt vægt på, at de fysiske rammer skal virke hjemlige, samt være lyse og rummelige.
De 6 værelser er med eget toilet og bad. Værelserne er fordelt med 3 i hver ende af huset, og husets hjerte rummer køkken og stor lys stue, med store udfoldelsesmuligheder og en smuk udsigt. Udendørsarealer, samt faciliteter i nærheden indbyder til hygge og leg. Vi lægger stor vægt på, at Toppen er et tilbud med varme, hygge og leg.
Børnene har betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Toppen er ikke indrettet til børn og unge med fysiske handicaps. Det er kommunens afdeling for børnehandicap, der bevilliger aflastning. En bevilling indeholder et fastsat antal døgn pr. år, hvor der kan benyttes aflastning. Aflastning kan fås på hverdage, i weekender og i ferier.
Vi har fem faste lukkeuger hvert år, hvor vi afvikler ferie. De er planlagt omkring højtider og sommerferien, da familierne oftest vil have deres børn hjemme på de tidspunkter.
Følgende kompetencer og værdier vægter vi hos vores nye kollega:
- Erfaring inden for målgruppen/specialområdet.
- Der kan forekomme former for udadrettet eller afvisende adfærd, og det er vigtigt, at du kan være rolig og tålmodig over for børnene.
- Det er et krav, at du har kørekort, da vi til huset har en lille bus, som vi drager på ture og udflugter med
- Efteruddannelse som vejleder er klart en fordel, da vi altid har minimum en studerende i huset
- Vi er i gang med at efteruddanne os indenfor neuro-pædagogik, så vi vil vægte, hvis du også er det
- Vi er en personalegruppe, som lægger vægt på åbenhed og ærlighed, og vi siger tingene, som de er med respekt for hinanden og for forskelligheden.
- Fleksibilitet i både opgaver og arbejdstid
- At du er god til at arbejde struktureret
- Vil bidrage til at holde huset pænt og rent og vil være med til at løse de huslige opgaver også
- At du har humor og bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø
- At du er villig til kontinuerlig fagpersonlig udvikling og deltager aktivt ved den eksterne supervision
- Du er optaget af relationens betydning, og hvordan en god og saglig pædagogisk relationskompetence er afgørende faktor i indsatsen omkring børnene og deres familier. Det er vigtigt, at forældrene er trygge i, at deres børn er i aflastning hos os.
- At du er optaget af, hvem barnet er og ikke af adfærden alene.
I hverdagene møder vi ind, så der er personale til at tage imod børnene efter endt skole eller børnehave, og der er vågen nattevagt (Der vil ikke være nattevagter i denne stilling). Børnene sendes afsted med taxa i skole eller børnehave om morgenen. Det er vigtigt for børnene, at der er tydelige voksne omkring dem, som kan skabe struktur, forudsigelighed og tryghed.
Der vil være skiftende arbejdstider, og primært aften. Vi arbejder hver anden weekend.
Vi vil gerne betragtes som et fritidstilbud, hvor børnene kan lide at være, og hvor forældrene er trygge ved, at deres børn kommer. Sammen med forældrene udarbejder vi altid en "barnets mappe", hvor vi skriver, hvad der er vigtigt for barnet og for forældrene. Forældrene er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er ting, de ønsker drøftet. Vi kan også altid mødes efter behov.
Aktiviteter på Toppen planlægges altid i forhold til den gruppe børn og unge, der er i huset den givne dag. Desuden tages der hensyn til, om det er hverdags- eller weekendaflastning. I hverdagene tilbydes der oftest aktiviteter i og omkring Toppen, såvel indendørs som udendørs. Det kan være musik, spil, pc, motoriske lege, historielæsning, boldspil, leg og fællesskab i haven.
Endvidere bliver børnene inddraget i hverdagsopgaver som madlavning, borddækning, oprydning m.m. I weekender arrangeres også aktiviteter ud af huset. De voksne på Toppen er pædagogisk eller sundhedsfagligt uddannede. Derudover er der ansat en husassistent, til at hjælpe med praktiske opgaver.
Toppen er en del af Familiecenteret, og administrationsfunktionerne varetages herfra.
Vi forventer, at alle medarbejdere i Familiecenteret udviser høj grad af ansvarlighed over for vores opgaver, som bl.a. er at bidrage til bedre livskvalitet og trivsel for børnene/de unge, via det fagpersonlige og pædagogiske arbejde.
Vi arbejder ud fra det fælles børne- og ungesyn i Kolding Kommune og synes, det matcher rigtig godt ind i vores faglige ståsted og vores børne-/menneskesyn. Du er meget velkommen til at læse mere om det på hjemmesiden: Fælles børne- og ungesyn (kolding.dk)
Strategien er vigtig for os, og vi anvender den aktivt i den pædagogiske relationskompetence vi udfører i praksis.
Vi søger en pædagog, der vil arbejde for en anerkendende og procesorienteret tilgang. Vi ønsker, du kan arbejde på at skabe sunde, dynamiske relationer, så børnene og deres familier føler sig set og anerkendt.
Du kan læse mere om Toppen her:
https://www.kolding.dk/borger/familier-og-born/born-med-saerlige-behov/toppen/
Nærmere oplysninger:
Afdelingsleder Mette Samuelsen: 29 66 54 89
Ansøgningsfrist:
Søndag den 10. december 2023
Ansættelsessamtaler:
Vil finde sted den 18. december 2023
Løn:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffe- og børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=82b1cf49)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - Tinghøj, Tingvejen, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939633