BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at være en del af et dedikeret team, hvor dine ideer og din faglige viden er med til at udvikle Kolding som en moderne, bæredygtig kommune? Vi søger to engagerede projektledere/projektmedarbejdere til teamet, hvor du har mulighed for at tage del i spændende projekter og samtidig have en positiv indvirkning på vores omgivelser.
By- og Udviklingsforvaltningen søger to projektledere/ projektmedarbejdere, der sammen med det øvrige Projekteringsteam sikrer projektering samt anlæg og ombygning af veje, stier, byrum/bydesign og byggemodninger. Teamet spiller en aktiv rolle i anlæg i kommunens klimatilpasningsprojekter og anlæg af Marina Syd med bæredygtighed som fokusområde.
Projekteringsteamet i Trafik, Vej og ParkI afdelingen Trafik, Vej og Park, som hører til i By - og Udviklingsforvaltningen, arbejder vi med en helhedsorienteret drift gennem et tæt samarbejder i hele forvaltningen med tværfaglige projekt- og arbejdsgrupper. Vi har en mængde spændende opgaver med skitse- og detailprojektering samt udbud af bymidterenoverings-, vejanlægs- og byggemodningsprojekter samt tilsyn. Vi projekterer selv i teamet og arbejder med formgivning, materialer, design, beplantning, belægninger og inventar.
Derudover samarbejder også med rådgivere i mange projekter, hvor vi lige nu er optaget af etablering af Sydlig ringvej, krydsombygningen af Fynsvej/Jens Holmsvej, renovering af byrum i Kolding midtby boligbyggemodninger og et større byfornyelsesprojekt i Vamdrup.
Projekteringsteamet består i dag af otte medarbejdere. Vi samarbejder tæt både i eget team og i forvaltningen og har ansvaret for at udarbejde bæredygtige bydesignstrategier og helhedsplaner for de større byer i kommunen.
Vi arbejder med:
- Projektudvikling – Vi arbejder med "den gode ide" med udgangspunkt og fokus på implementering af bæredygtige løsninger, implementering af kommunens bydesignguide samt samarbejde, udviklingsprocesser og inddragelse af interessenter og borgere i anlægsprojekter.
- Projektledelse - helhedsorienteret og på tværs af afdelinger og med eksterne samarbejdspartnere
- Projektering – skitse- og detailprojektering samt udarbejdelse af udbudsmateriale.
- Bygherre-/fagtilsyn med vore projekter
- Vi anvender AutoCAD, OpenRoads, Adobepakken mv. til løsning af vore opgaver.
Uanset hvor stor din erfaring er, så har vi brug for, at du som projektleder/ projektmedarbejder er stærk i det brede samarbejde både internt i organisationen og med eksterne interessenter. Som kommune har vi et stor fokus på at inddrage borgere samt andre interessenter i vore projekter, sådan vi sammen får skabt bæredygtige løsninger. Vi har ansat dygtige kollegaer til at understøtte borgerinddragelsen, men vi har brug for at du kan og tør tænke ud af boksen og udfordre med din faglige viden, sådan vi sammen får løftet byudviklingen i Kolding.
Du er enten i kraft af din erfaring og/eller uddannelse stærk i ledelse af projekter, hvor styring af tid, økonomi og kvalitet, samt risikostyring og konflikthåndtering er en naturlig del af dit projektarbejdet. Som sagt, så udarbejder vi rådgiver- og entreprenørudbud samt fører tilsyn med anlægsarbejder, men indgår også i samarbejde med rådgivere.
Vi forestiller os, du kommer med en uddannelse som anlægsingeniør, landskabsarkitekt, Landskab- og anlægsteknolog, Teknisk designer eller lignende. Har du som erfaren projektleder/ projektmedarbejder også erfaring med udarbejdelse af rådgiver- og entreprenørudbud, og lyst til at arbejde med at udarbejde nye paradigmer inden for vores område, vil det være en kæmpe fordel.
Afhængig af din erfaring og interesseområder åbner der sig en mænge spændende opgaver.
Du vil hos os få et fagligt udfordrende og selvstændigt job med stor frihed under ansvar i en organisation med meget fagligt kompetente kolleger og et godt socialt sammenhold. Vi har en uformel omgangstone, og en humoristisk tilgang til vores dialog i teamet.
Flere oplysningerDu er velkommen til at kontakte teamkoordinator og projektleder Annette Jørgensen på 40 24 72 74 eller landskabsarkitekt Thomas Thinghuus på telefon 7979 1451, hvis du har spørgsmål til en af stillingerne.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkårDu bliver ansat på 37 t/uge inkl. frokost. Vi tilbyder flextid og mulighed for hjemmearbejde, i det omfang det passer ind i opgaveløsningen.
Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg"Ansøgningsfrist er den 19. november. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt senest 1. januar 2024.
Vi afholder 1. samtalerunde d. 23. november og 2. samtale d. 27. november. Der vil indgå en case ved 2. samtale.
Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen "send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cbd25679)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Kolding Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kolding Kommune - By- og Udviklingsforvaltningen BF, Nytorv, 6000 Kolding
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933602