To unge KIF-talenter er med med på U19-landsholdet

Rasmus Juhl Thomsen (tv) og Markus Bugge (th) er udtaget til U19-landsholdet (Foto: KIF Håndbold)
Profilbillede
dato

To af KIF Håndbolds unge talenter, U19-spillerne Markus Bugge og Rasmus Juhl Thomsen, vil mandag rejse til Cairo i Egypten for at spille to landskampe mod Egyptens U19-landshold med det danske U19-landshold.

Markus Bugge er en skudstærk højre back, mens Rasmus Juhl Thomsen er en sikker målmand på KIF Håndbolds U19-hold. Sidste sæson deltog både Markus og Rasmus flere gange i træningerne for KIF Koldings herreligahold.

Markus Bugge var også med det danske U17-landshold, der deltog i Ungdoms OL i Slovakiet i juli 2022, hvor han havde en stor rolle på holdet, der vandt sølvmedaljer efter et nederlag i finalen mod Tyskland i sidste sekund. Både Markus og Rasmus debuterede på U19-landsholdet i oktober, da de begge deltog i to landskampe mod Norge, begge med en dansk sejr.

Når de ikke spiller håndbold, går Markus og Rasmus på IBC i Kolding. Markus er i gang med sit andet år på HHX, mens Rasmus er i gang med sit andet år af EUX-uddannelsen.

Begge spillere er meget ambitiøse og og de vil også godt sætte nogle ord på deres styrke hver især:

- Min force er, at jeg er to meter høj og det er så først og fremmest mit skud og mit duelspil, som er min styrke. Jeg dækker i midterforsvaret, så jeg er med i begge ender af banen. Jeg skal arbejde på at forbedre min fysik. Når jeg har trænet med KIF's ligahold er jeg jo en af de små drenge, og her er der fysikken til forskel, fortæller Markus Bugge.

Rasmus Juhl Thomsen, med sin højde på 1,95 meter, er også en ung mand, der fylder godt i målet på både KIF's U19-ligahold og U19-landsholdet.

- Jeg har et godt overblik og jeg læser spillet godt. Jeg er også god på nærskuddene, men skal blive bedre på langskuddene. Så her er der plads til forbedring. Derudover arbejder jeg også i styrketræningslokalet på at forbedre fysikken, fortæller Rasmus Lund Thomsen.

På KIF's U19-hold har de en meget kompetent træner i den erfarne ligaspiller for KIF og landsholdsspiller Lasse Boesen, som også er tilknyttet KIF's Håndbold akademi.

- Lasse er en målrettet træner, som forlanger noget af os og som kan lære os en masse. Han har jo selv prøvet det hele. På U19-ligaholdet er vi mange spillere, som har store ambitioner, men vi har en stor gruppe U19-spillere, og der er plads både til dem, der har ambitioner og de spillere, som spiller på grund af det sociale og fællesskabet. Der er plads til begge dele, siger Markus Bugge.

Markus og Rasmus er ikke i tvivl om deres ambitioner med håndbolden:

- Vores mål er om nogle år at være med i KIF Koldings ligatrup. Vi vil gerne være med på det KIF-hold, som spiller ligakampene i Sydbank Arena, lyder det samstemmende fra de to unge U19-landsholdsspillere.

Kilde: KIF Håndbold
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.