Trafikale ændringer i Kolding 14. maj

Foto: Kolding kommune.
dato

I forbindelse med afviklingen af det nye motionsløb Kolding Half søndag den 14. maj 2023 vil trafikken i Kolding være påvirket. Overordnet set vil flere områder i byen være lukket for motoriseret trafik i tidsrummet kl. 9-17.

Byen vil blive åbnet i zoner for at sikre en så hurtig åbning som mulig. På dette link kan du se, hvordan dit område bliver påvirket ift. trafik: www.koldinghalf.dk/trafik

Du skal generelt være opmærksom på, at trafikken kan være påvirket den pågældende dag samt at der kan opstå udfordringer i den forbindelse.

Udrykningskøretøjer kan selvfølgelig krydse ruten, og det samme gælder ældreplejen. Det vil være muligt at krydse ruten til fods under hensyntagen til afvikling af løbet. 

Spørgsmål
Har du spørgsmål til de trafikale omlægninger i forbindelse med Kolding Half, skal du kontakte arrangørerne på koldinghalf@krixrun.dk

Busdriften påvirkes

Hvis du skal med bussen søndag den 14. maj, skal du være opmærksom på, at busdriften vil være påvirke.

Bybusser - ændringerne gælder fra 9.00 – 15.00

Linje 1, 2, 7, 8 og 9 kører ikke i tidsrummet
Linje 3 og 5 kører på ændret rute (Mazantigade og Buen kan ikke betjenes)
Det er gratis at køre med bybusserne i tidsrummet.

Andre ruter - ændringerne gælder fra 09.00 – 14.30

Rute 103 og 166 kører ikke til banegården. Ruten slutter ved ’Vestre Ringgade v. Marcus Allé’
Rute 134 kører ikke til banegården. Ruten slutter ved ’Haderslevvej v Karolinegade’
Rute 254 aflyses på afgangene 10.02 og 13.02

Tjek din rejse på Rejseplanen eller www.sydtrafik.dk


https://www.kolding.dk/om-kommunen/nyhedsarkiv/trafikale-aendringer-i-kolding-14-maj/
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.