Tre sejre på stribe: KIF har fået perfekt start i Jyllandsserien

U19-spiller Mikkel Thomsen blev kampens spiller i tirsdagens kamp (Foto: J. Lindved)
Profilbillede
dato

KIFs Jyllandsserie-herrer mødte tirsdag aften Smidstrup-Skærup IF i Sydbank Arena. Her fik de god modstand, men kunne til sidst glæde sig over at hente holdets tredje sejr på tre kampe.

KIF vandt kampen med 24-21, og det skyldtes i høj grad det jernforsvar, der gjorde betingelserne gode for holdets målmand, Simon Nielsen. Træner, Jimmi Lindved, havde følgende at sige om kampen:

“Vi var i dag oppe mod et rigtigt godt spillende hold fra Smidstrup/Skærup, som har nogle gode og rutinerede spillere. Vi står super godt i forsvaret, Simon Nielsen står en rigtig god kamp med 18 redninger og vi spiller hurtigt i angrebsspillet. Nogen gange går det dog lige stærkt nok, og vi smider lidt for mange bolde væk i kontraspillet.”

Så hvad var jeres opskrift til sejren i dag?

“Vi dækker 6-0 i dag og det fungerer bare super godt. Vi står kompakt og hjælper hinanden.”

Men det var ikke kun holdets målvogter, der viste lovende takter. Et af holdets unge spillere fik også imponeret 

“Mikkel Thomsen fra U19-holdet spiller en rigtig god kamp og blev kåret til kampens spiller,” fortæller Jimmi Lindved.

KIFs næste opgave er kampen mod Ammitsbøl/Egtved i Brunmosehallen, Ødsted. Der er kampstart søndag den 29. januar klokken 15:30.

Kampens resultat: 24-21 til Kolding IF 3
Række: Jyllandsserien Herrer

Kilde: Træner Jimmi Lindved, Kolding IF 3 - Jyllandsserien Herrer