Uddannet storvognskørelærer til engageret undervisningsteam hos AMU SYD

dato

Vil du med på vognen og uddanne fremtidens erhvervschauffører her på AMU SYD?

Er du uddannet storvognskørelærer, og kan du sikre, at vores kursister får den bedste undervisning?

Så er du måske den, vi står og mangler til vores team af kompetente, erfarne og engagerede undervisere inden for transport.

Vores kursister skal have den bedste undervisning

Når du træder ind i undervisningslokalet, skal dine kursister mærke, at du brænder for at undervise og give dem læring.

Med din brede og relevante erhvervserfaring – gerne faglært inden for transportområdet - kan du formidle faglig viden, så dine kursister forstår materialet og kan omsætte det til praktisk arbejde.

Du formulerer dig problemfrit på dansk - både skriftligt og mundtligt - og anvender nemt IT i dit daglige arbejde.

Efter grundig oplæring i uddannelserne skal du undervise selvstændigt på vores AMU-kurser inden for gods- og/eller personbefordringsområdet både i klassen og i skolevognen.

Som underviser skal du enten have en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller være indstillet på at tage den.

For at sikre kvalitet i undervisningen vil du løbende have dage med forberedelse.

Din nye arbejdsplads

Du bliver del af vores engagerede arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores arbejde. Vi tilbyder dig et job med ansvar, udviklingsmuligheder og en bred kontaktflade på tværs af AMU SYD. Der er plads til vores mange personligheder, og vi glæder os til at få din med på vognen.

Du skal kunne genkende dig selv i vores værdier: Fællesskab, Ansvarlighed, Ordentlighed og Fleksibilitet

Dit nye arbejdssted er primært AMU SYDs afdeling i Kolding, men kan også være på virksomheder og andre skoler.

Undervisningstiden vil normalt være fra 7.30 til 15.00, og aften- og weekendundervisning sker i begrænset omfang.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst: Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10) - fællesoverenskomsten) Herunder lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. (AMU)

AMU SYD ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Tiltrædelse og samtaler

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

AMU SYD, C.F. Tietgens Vej, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/979e52b6-490d-47c5-9ce6-91429856fbf7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Kolding

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.