Udekørende sygeplejeske søges til S2

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejen i Kolding Kommune er opdelt i 2 afdelinger, S1 og S2 som hver dækker henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen. Derudover består Sygeplejen af S3, som varetager specialfunktioner.

I S2 dækker vi den sydlige del og det er hos os, at vi lige nu søger en ny kollega. Vi er en afdeling med udekørende funktion, hvor der er høj faglighed og selvstændighed i udførelse af opgaverne. Vi vægter vores trivsel højt, både for den enkelte, og for afdelingen som helhed. Ledelsen ser og møder dig, og du vil opleve stor fleksibilitet i din vagtplan. Blandt andet kan vi fremhæve, at du får mulighed for 3 ugers sammenhængende sommerferie.

Vi arbejder målrettet med det, der er vigtigt for borgeren, ud fra vores vision: Selvværd og Sammenhæng.  
Det betyder, at du i din kommunikation er lyttende, stiller spørgsmål før du giver svar, og at den sygepleje, du planlægger og udfører, altid sker i samspil med den konkrete borger og pårørende.

Hos os får du en afvekslende hverdag, hvor du har mulighed for at sætte dine kompetencer i spil hver dag.

Vi er modige og nye ideer prøves af: TOBS som struktureret tværfaglig dokumentation, sårtriageringsmøder, dosispakket medicin i et tæt samarbejde med apotekerne, fleksibel vagtplanlægning og andre ideer, som du kan være med til at udforme og implementere.

Vores hverdag fyldes med mangfoldige og komplekse sygeplejeopgaver, vi koordinerer indsatsen i meget forskellige komplekse borgerforløb, vi er selvvisiterende, vi arbejder tæt sammen med hjemmehjælpen i det enkelte hjem, og har en høj frekvens af delegerede opgaver til SSA.

Vi oplæres løbende i nye kliniske sygeplejeopgaver og vi har faglig understøttelse af både speciale funktioner i S3, samt nøglepersoner i egen afdeling.

Som ny kollega vil du få en god introduktion, da vi gerne vil investere i dig, så du føler dig klædt på til opgaven. Efter introduktion vil du være ansvarlig for borgere i et afgrænset geografisk område, men samtidig også være en del af et mindre team.

Du vil få en leder, som er nærværende og synlig i hverdagen, og hvor døren altid er åben. Endvidere en leder, som vil tage aktiv del i dit introduktionsforløb med hyppig opfølgning, faglig sparring og supervision.


For at høre mere om stillingen og hvem vi er, er du velkommen til at kontakte:
Sygeplejefaglig leder S2 Helle Eskelund Jepsen, mobil 2058 5643 eller på mail: hesj@kolding.dk

Arbejdstid: 
35 - 37 timer (men kan aftales)

Weekendvagt hver 4 uge og 7-10 vagter på en 12 ugers grundplan i enten aften- eller nattevagt.

Tiltrædelse:
1. september 2023
Udover den faste stilling, er der også mulighed for et barselsvikariat.

Løn: 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist: 
23. juli 2023

Ansættelsessamtaler: 
26. juli 2023

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".



Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dd054cde)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Sygeplejen S2, Domhusgade, 6000 Kolding

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=dd054cde&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856596

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet