Udviklingsprogram skaber grobund for sociale innovatører

Foto: Privat. Deltagerne efter et vellykket udviklingsprogram, der forløb sig over fire dage.
Profilbillede
dato

SDU i Kolding er gået sammen med Kolding Kommune og Vejle Kommune om et udviklingsprogram for sociale innovatører med fokus på en ny og bedre løsning på sociale problemer. En løsning, der skal være med til at skabe værdi for udsatte mennesker og samfundet som helhed.

I dag blev udviklingsprogrammet for sociale innovatører afsluttet på Posthuset i Kolding, den nye socialøkonomiske hub, da placeringen netop er relevant for deltagerne, der har arbejdet med sine innovative sociale projekter på programmet.

Udviklingsprogrammet er opbygget af fire workshops over fire kursusdage med håndholdt undervisning og sideløbende udvikling i deltagernes egne projekter.

17 deltagere har netop færdiggjort udviklingsprogrammet, hvor de hver især har arbejdet på egne sociale projekter. Dette er 2. gang, at udviklingsprogrammet er blevet afholdt.

”Det er spændende og værdifuldt, at være med til at støtte det innovative vækstlag inden for det sociale område, og det er med til at skærpe vores forskning på området og sikre at vi stiller relevante spørgsmål,” belyser projektets tovholder, Steffen Korsgaard, fra SDU.

”Vi er glade for samarbejdet med Kolding og Vejle Kommune inden for området. Det er med til at sikre, at vi i trekantsområdet er på forkant og tænker innovativt på det sociale område.”

Videreudvikling, håndgribelighed og afklaring

En af de 17 deltagere på udviklingsprogrammet er coachen Anne-Mette, der har taget sin idé om at forebygge stress med sunde mentale vaner med til de fire workshops. 

”Nogle af de ting, jeg synes har været rigtig godt ved programmet er at få nogle konkrete modeller at arbejde med, som jeg kan spejle mine idéer i. I den refleksionsproces blev det mere håndgribeligt at arbejde med min idé og finde ud af, hvor langt jeg er i processen, og hvor jeg skal lægge mit fokus,” påpeger Anne-Mette.

Foto: Privat // Deltagerne var i fuld gang med at  suge læring til sig og sparre med hinanden til de fire workshops.

”Man er sin egen begrænsning, så det har været essentielt at bygge videre på min idé gennem sparring med de andre deltagere. Programmet er et springbræt til enten at realisere sin idé, eller at få afklaret om idéen overhovedet er holdbar – men personligt har jeg fået værktøjer til at komme tættere på at realisere min idé,” Afslutter Anne-Mette.

Anne-Mette har på flere aspekter været glad for at deltage, og har fået meget ud af udviklingsprogrammet. Efter udviklingsprogrammet fik alle 17 deltagere et tilbud om en ekstra undervisnings- og netværksdag, som foregår i samarbejde med Business Kolding både i forhold til det faglige og den sociale sparring.

Efterfølgende videreudvikling

Efter udviklingsprogrammet fik alle 17 deltagere et tilbud om en ekstra undervisnings- og netværksdag, som foregår i samarbejde med Business Kolding med udsigt til et ekstra skub til egne projekter med social sigte.

For mere information er du velkommen til at kontakte erhvervskonsulent Steen Petersen på tlf. 20 55 77 73 eller stpe@kolding.dk, eller projektets tovholder, Steffen Korsgaard, fra SDU på stko@sam.sdu.dk.

Kilde: Jobcenter Koldning
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.